Stjæler slik fra et barn og giver det til et andet
THOMAS BROGE-STARCK med svar til Sara Benzons Robin Hood-model:
LÆSERDEBAT: Sara Benzon argumenterede i sidste uges avis for det rimelige i, at man tager penge fra én skole og giver til en anden – men til syvende og sidst betyder det altså stadig nedskæringer for de tre største folkeskoler i Hvidovre.
Som formand for børne- og uddannelsesudvalget bør man holde sig for god til at kalde nedskæringer i millionklassen på tre skoler for ”retfærdig” og ”en bedre forudsætning”.
Det er det simpelthen ikke. Det er en dårligere forudsætning. Og det tror jeg godt, medlemmerne af kommunalbestyrelsen kan gennemskue.
Børnene på Risbjergskolen, Langhøjskolen og Dansborgskolen er nemlig ligeglade med, hvilken kasse i det socioøkonomiske excel-ark Sara Benzon har placeret dem under.
For de tusindvis af berørte børn og forældre vil flere nedskæringer have konkret betydning for kvaliteten af deres skole, undervisningstilbud og trivsel – uanset hvem der så efterfølgende bliver begunstiget med Benzons ”Robin Hood-model”, som hun kalder den.
I stedet bør vi løfte kvaliteten (og budgettet) for både Gungehus, Engstrand og alle de andre folkeskoler i kommunen. Så vil kommunalbestyrelsen nemlig leve op til løftet om at Hvidovre skal være børnenes og familiernes by – frem for, som det er i dag, at være en af de kommuner i regionen der bruger færrest midler pr. barn i folkeskolen.
Lad os holde fokus på det og finde en løsning, der ikke stjæler slik fra ét barn for at give det til et andet.
Thomas Broge-Starck,
Far til Sulajma og Samson
og medlem af skolebestyrelsen på Dansborgskolen