Hvidovre som seniorvenlig by? DET ER HELT TIL GRIN!
Kommunen kunne starte med en elevator i Kometen/Medborgerhuset, skriver P.H.S, – gangbesværet Hvidovreborger:
LÆSERDEBAT: ”Selvom kommunerne har fået tilført flere penge ad flere omgange de sidste mange år, så er det kun gået en vej med kvaliteten i ældreplejen, og det er den forkerte”...
Sådan udtrykker direktøren for Ældre Sagen Bjarne Hastrup sig, og man må give ham ret; - og desværre også hvad Hvidovre Kommune angår. Der er masser af eksempler fra dagligdagen med nedskæringer omkring institutionerne og foreningerne, stop for arrangementer og tilskud m.v.
Samtidig forsøger kommunen, og det tæt forbundne Senior/Ældreåd, sig med en ny event – eller snarere et slogan: ”Hvidovre som seniorvenlig by”. Hensigten er selvfølgelig helt OK, men har man øje for hvad der er realiteten, virker det temmelig grinagtigt.
Jeg kunne her opremse masser af eksempler, men de er jo uge efter uge beskrevet her i lokalavisen, både i læserdebatten og redaktionelt.
Manglende vilje!
Lad mig derfor bare fremdrage et måske mindre forhold, der udviser en klar manglende vilje og forståelse for ældre og handicappedes muligheder i vor ”seniorvenlige Hvidovre”.
Endnu er det ikke lykkedes at få etableret rimelige forhold på det mest besøgte arrangementsted – ”Kometen” Hvidovre Medborgerhus, – hvad angår adgang til toiletforhold i kælderetagen med etablering af et elevatorsystem. Her skal de 300-400 gæster stadig benytte to lange trappeafsnit for at komme til garderobe og toiletterne. Og det er et krav, for man må ikke medtage overtøj i medborgersalen til teater, koncerter, foredrag, banko og de mange andre arrangementer, der her frekventeres af den ældre del af Hvidovres borgere.
En elevator her burde være en selvfølgelighed, hvis man taler senior- og handicapvenlighed, og det behøver ikke at være et millionprojekt. Der blev for et par år siden etableret et mindre handicaptoilet ved indgangen til hovedbiblioteket, men det dækker overhovedet ikke 300-400 gæster i salen.
Selvfølgelig sammenligner arrangørerne ofte de forhold og utroligt mange millioner kroner der uhæmmet er postet ind hos ”naboen” Kulturhus Risbjerggaard, – og stadig gøres endda til udenbyes arrangører – for at få flere kulturtilbud og fyldt op dette sted. I det projekt blev der naturligvis også plads til en elevator, ganske vist kun til kontorerne på 1 sal. Alt andet foregår i stueplan.
Summa summarum: En elevatoretablering i ”Kometen” ved medborgersalen kunne da være det første lille step i retning af Hvidovre som en senior- og handicapvenlig kommune.
Med venlig hilsen
P.H.S. -
en gangbesværet
Hvidovreborger