Vi skal overdøve støjen med vilje og innovative ideer

Vi skal overdøve støjen med vilje og innovative ideer

SOFIE F. VILLADSEN med en opfordring til at deltage i borgermøde om trafikstøj den 26. september:

LÆSERDEBAT: Det er et kendt problem i Hvidovre og flere af kommunerne i Københavns Omegn. Trafikstøj. Og særligt støj fra de omkringliggende motorveje, herunder Amagermotorvejen.
Jeg har boet i Hvidovre i fire år, og jeg har nærmest fra første dag været meget optaget af, hvordan vi bekæmper støjen, som ikke kun er generende men decideret sundhedsskadelig. Jeg har besøgt borgere, som knap nok kan bruge deres haver med deres børn, fordi støjen er for overdøvende. Jeg har bevæget mig i smukke naturområder, som ligger øde, fordi støjen ikke ødelægger den ellers fine naturidyl. Jeg har deltaget i demonstrationen i januar 2023, været med til at lave en underskriftindsamling, skrevet indlæg, været i tæt dialog med vores transportordfører på Christiansborg Sofie Lippert (SF) og meget meget andet.
Den anden dag kunne man læse i nyhederne, at der er flere faktorer forbundet med trafik, der har indvirkning på vores sundhed. Luftforurening har indvirkning på kvinders fertilitet og støj har indvirkning på stress. Begge er sundhedsudfordringer, som påvirker rigtig mange borgere i Hvidovre.
Derfor glæder jeg og SF Hvidovre os meget til borgermøde den 26. september i Frihedens Idrætscenter kl. 19, hvor det nedsatte støjudvalg, med vores kommunalbestyrelsesmedlem Bent Roldgaard, vil deltage i præsentationen af Hvidovres støjhandlingsplan. Støjudvalgets formål er at udarbejde forslag til strategier med henblik på at nedbringe det generelle støjniveau i kommunen og den specifikke koncentrerede støj, som dagligt plager de borgere, som bor tæt op ad de store motorvejsanlæg, hovedtrafikårer samt togstrækninger, som føres gennem kommunen.
Jeg håber særligt, at vi med mødet langt om længe kan få råbt Christiansborg op og få sat skub i arbejdet med overdækning af Amagermotorvejen og. For det er på Christiansborg, de endelige beslutninger skal tages. Hvis det står til os i SF, så skal den naturligvis overdækkes med solceller. Vi skal finde på innovative ideer til at komme skadelige trafikstøj til livs.

Med venlig hilsen
Sofie F. Villadsen, Folketingskandidat for SF
menu
menu