Årets pensionistskovture: Seks ture til Kalvø Vig

Årets pensionistskovture: Seks ture til Kalvø Vig

Årets billetsalg er startet elektronisk, og den store salgsdag finder sted i Kometen mandag den 31. marts

ARRANGEMENTER: Billetsalget til Hvidovre Kommunes traditionelle skovture for byens folke- og førtidspensionister – seks dage i maj måned – sættes nu i gang med en elektronisk billetbestilling på Sundhedscentrets hjemmeside – sundhedscenter.hvidovre.dk – indtil den 24. marts, ligesom Seniorrådet og Det Frivillige Ældrearbejde sidder klar til at hjælpe med elektronisk billetbestilling på tlf. 61 33 37 08 eller 36 49 69 66 på fredag den 14. marts og næste fredag den 21. marts, begge dage kl. 10 til 13.

Den store direkte billetsalgsdag er mandag den 31. marts, hvor det som sædvanlig foregår i Kometen fra kl. 10 til 11.30. Billetprisen er kr. 300,- for bustur, tre rettes menu, en øl  sodavand, glas vin, samt kaffe/the og lagkage, samt hyggemusik og måske en swingom eller gåtur i det smukke område. Der kan max. købes 4 billetter, og der kræves gyldig legitimation.

960 kan deltage

Turene, der i år går til den idyllyske restaurant Kalvø, der ligger med udsigt til fjorden ved Frederiksund, finder sted på dagene 6., 7., 13., 21., 22. og 27. maj. Alle pensionister med fast bopæl i Hvidovre kan deltage. Der er som sædvanlig mødetid kl. 9.00 (afgang kl. 9.15) fra Cl. Petersens Allé bag rådhuset, og hjemkomst ved 17-tiden.

I alt tilbydes 960 billetter, og er der ledige pladser efter salgsdagen den 31. marts, kan de købes i Borgerservice på Hvidovre Rådhus fra den 1. til 25. april.

m-
menu
menu