Vandtårnet: Renovering dyrere end forventet
Nu genovervejes renovering af Vandtårnet, der ser ud til at løbe op i 8,8 millioner kroner
NYHEDER: De 6 mio. kr., der er afsat til renovering af Vandtårnet, viser sig nu ikke at være nok. Der er nemlig fundet miljøskadelige stoffer i maling og betonarmering, der fordyrer renoveringen med 2,8 mio. kr.
På Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets seneste møde, blev udvalget præsenteret for de nye kendsgerninger og skulle tage stilling til, hvad der så skal gøres.
– Miljøanalyserne viser, at vandtårnet skal miljøsaneres for miljøskadelige stoffer i malingen. Der er konstateret zink og PCB ifm. de uddybende undersøgelser, desuden er der i mindre afgrænsede områder konstateret asbest (formodentlig anvendt ifm. tidligere renovering af vinduer). Der er særlige arbejdsmiljøkrav til håndtering af dette i renoveringsarbejdet, hvilket har betydning for økonomi og tid, fremgår det blandt andet af den sagsfremstilling, som udvalget skulle tage stilling til.
Udvalget blev desuden præsenteret for, at fundet af miljøskadelige stoffer vil fordyre renoveringsprojektet.
– Behovet for sanering samt øget omfang af renoveringsarbejdet betyder, at de samlede udgifter til renoveringsarbejdet skønnes at udgøre 8,8 mio. kr. Merudgiften på 2,8 mio. kr. dækker udgifter til opstilling af stillads i ca. 3½ måned, dvs. 1-1½ måned mere end tidligere forudsat (ca. 0,8 mio. kr. i merudgift), saneringsarbejder for miljøskadelige stoffer (ny udgift på ca. 1 mio. kr.) og øgede udgifter til mere omfattende renoveringsarbejder (ca. 1 mio. kr.), fremgår det af sagsfremstillingen.
Derfor blev udvalget bedt om at beslutte, om projektet bør droppes, påbegyndes for det foreløbigt afsatte midler eller om det skal iværksættes med det forventede merudgifter.
Udvalget valgte at sende sagen tilbage til administrationen.