Mindre ændringer i afhentning af affald

Mindre ændringer i afhentning af affald

Nye ruter på udvalgte affaldstyper og ændrede tømmedage fra slutningen af marts

NYHEDER: Fra den 24. marts vil jer, der bor i villa og rækkehus, få nogle mindre ændringer i afhentning af jeres affald.

– Vi ændrer på afhentningen for at optimere ruterne, så kommunens skraldemænd ikke kører med halvtomme biler. Vi har bemærket, at papir/metal beholderne sjældent er fyldt, når skraldemændene kommer og tømmer dem hver 6. uge. Derfor ændrer vi nu afhentningen af papir/metal, så det fremover i stedet bliver hentet hver 8. uge. Det vil gøre afhentningen mere effektiv, så der ikke køres med halvtomme biler – og desuden sparer vi CO2, når vi kan køre mindre og hente mere på én gang, lyder det fra kommunens Affald & Genbrug.

– I samme omgang ændrer vi ruterne for papir/metal og plast/mad- og drikkekartoner. Vi omlægger ruterne for at bruge mandskab og biler endnu bedre end i dag. Ændringen af ruterne kan betyde, at I får hentet jeres papir/metal og/eller plast/mad- og drikkekartoner en anden dag, end I er vant til. Der kan også i en overgangsperiode være lidt længere mellem afhentningen hos jer. Vi beklager, de gener, det eventuelt kan føre med sig og håber på jeres forståelse...

Hvis man oplever problemer med tømning eller har spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte kommunens Affald og Genbrug på affald@hvidovre.dk eller på telefon 36 39 36 39.

menu
menu