Stor oktoberfest på Hvidovre Stadion
På næste fredag den 13. september bydes der på et brag af en fest, med ægte tyrolerunderholdning, lækker mad og øl i store glas
ARRANGEMENT: Hvidovre Fodbold inviterer til en sjov aften med masser af glade og festklædte mennesker, hvor nogle af landets mest erfarene showfolk står bag underholdningen.
Det sker fredag den 13. september kl. 18-01 (teltet åbner kl. 17.30) på Hvidovre stadion, hvor årets Oktoberfest løber af stablen. Menuen byder bl.a. på helstegt pattegris fra Grambogård, super møre oksecuvetter, flødekartofler og årstidens salat, prisen er 299,- pr. kuvert incl. entré, mad og masser af underholdning.
Man er også velkommen til at møde op i Tyroler tøj og har chancen for at blive kåret til ”Bedst udklædte”
Med en fortid i Wallmans i Cirkusbygningen ved Stine & Martin nøjagtig hvad der virker, når en fest skal sparkes i gang.
Oktoberfesten i Hvidovre er designet som et DinnerSHOW, hvilket betyder, at du har tid til at nyde en god middag, sludre med naboen og synge med på de festlige sange. Men glem alt om lange samtaler, for Stine & Martin dukker op med store shownumre, der får festen til at brage videre.
Billetter kan købes nu på shop.hvidovrefodbold.dk