”Nødtørftig” vedligehold af Stevnsbogård for 3/4 million kroner
Stevnsbogård i Avedøre Landsby er forfaldet og forsøges nu vedligeholdt forud for et salg. Kommunen regner med at bruge 750.000 kr. på vedligeholdet
NYHEDER: Vandskader, hærværk, tilgroede gårdrum, bygningsskader og huller i tagene.
Det er blot nogle af de mange problemer, Hvidovre Kommune har konstateret på den bevaringsværdige ejendom Stevnsbogård, der siden 2017 har stået tom.
Helt tom har ejendommen imidlertid ikke stået, for igennem årene har der været besøgende, der har raseret bygningerne i sådan en grad, at Økonomiudvalget nu har besluttet, at der skal bruges i alt 750.000 kr. på såkaldt nødtørftigt vedligehold. Samtidig forventes ejendommen udbudt til salg den 1. september. Det fremgår af den sagsfremstilling, som Økonomiudvalget mandag aften behandlede.
– Bygningerne er siden fraflytningen kun håndteret med tomgangsdrift, hvilket betyder, at bygningerne trænger til nødtørftige afværgeforanstaltninger samt klargøring inden salget, fremgår det af sagsfremstillingen, som Økonomiudvalget skulle tage stilling til.
750.000 kroner for vedligehold
Det politiske udvalg blev således bedt om at tage stilling til, om man kunne godkende en tillægsbevilling på 750.000 kr. til de ”nødtørftige afværgeforanstaltninger”.
Udbudsmaterialet for Stevnsbogård er under færdiggørelse, og udbuddet forventes offentliggjort d. 1. september 2024. Tillægsbevillingen på de 750.000 kr. blev foreslået finansieret af de forventede kommende salgsindtægter på Stevnsbogård.
Som tidligere beskrevet i Hvidovre Avis, har den langvarige beslutningsproces forud for det kommende udbud af området, været præget af mange forskellige politiske ønsker. Undervejs har det været undersøgt, om der kunne etableres en børneinstitution i området, og om der var mulighed for at etablere mindre produktionsvirksomheder. Hverken det ene eller det andet kunne anbefales af kommunens administration og slutresultatet blev, at området ønskes udviklet til boligområde for aldersgruppen 55+ med en blanding af ejer-, leje- og andelsboliger med en boligstørrelse på minimum 90m2.