Bliver det i 2025 der bliver etableret adgang til Bakkeskoven?
GODT NYTÅR også på SKAMPLETTEN, skriver Povl Erling Mathiasen
DEBAT: Der er blevet bevilget 1,33 millioner kroner (kommunalbestyrelsesmøde 8. oktober) til at rydde op i en tunnel på 50 meter og anlægge trampesti under RINGSTEDBANEN OG RUTE 21. (SKAMPLETTEN) Det er vel et beløb som rækker og ikke kræver ekstra bevillinger.
De 1,33 millioner er noget mindre end de tidligere bevilgede 2,8 millioner, dengang var armbevægelserne store, men endte kun med at flytte to læs jord.
I skrivende stund er der ved at blive etableret støjskærme på RUTE 21, og i den forbindelse er der etableret en arbejdssti. Det kunne vel være muligt at overtage stien, så borgere og gæster på SCANDIC HOTEL kan opleve Hvidovre Kommune fra en pæn side i stedet for SKAMPLETTEN.
Imellem tiden henvises besøgende til BAKKESKOVEN ad Avedøre Havnevej.
Til dem som ikke kender SKAMPLETTEN er det forbindelsen under RINGSTEDBANEN og RUTE 21 fra Kettevej til BAKKESKOVEN i Brøndby Kommune, som vores tidligere borgmester Milton Graff Pedersen var så fremsynet at tænke ind i projektet med RINGSTEDBANEN.
Straks efter indvielsen af Ringstedbanen 31. maj 2019, hvor H.K.H. Kong Frederik den 10. deltog, gik Brøndby Kommune straks i gang med at etablere stier, som nu har stået færdige i flere år. Hvidovre Kommune, med tidligere borgmester, Helle Adelborg(S) og nu Anders Wolf Andresen(SF), har endnu ikke formået at løse opgaven med at etablere en sti til BAKKESKOVEN og borgere har selv måtte løse opgaven med at udlægge paller for at komme tørskoet frem.
Venlig hilsen
Povl Erling Mathiasen