Kolding IF fik igen smadret HIF-spillet

Kolding IF fik igen smadret HIF-spillet

0-0 i turneringskampen, hvor jyderne brillerede med 26 frispark mod HIF’s seks

FODBOLD: Underholdningen var ikke i højsædet, da Hvidovre forsøgte at revanchere pokal-exitet fra onsdagens kamp mod Kolding, der for anden gang på seks dage gæstede Pro Ventilation Arena i mandagens 1. divisionskamp.
HIF fik heller ikke den bedste optakt til opgøret. Bare fem minutter før kick-off måtte Malte Kiilerich udgå ved opvarmningen og blev erstattet af Mads Kaalund. Dette tvang Hvidovre til at ændre formation fra 3-4-3 til 4-3-3, som holdet også startede sæsonen med.
Grove metoder
 Koldings taktik kom næppe som nogen overraskelse for HIF-træner Per Frandsen. Ligesom i sæsonens to første opgør viste gæsterne nemlig begrænset interesse i at spille offensiv fodbold. De stod lavt i banen og sendte lange bolde op mod HIF’s bagkæde, hvor de søgte duelspil. Hvidovres chance lå i at spille hurtigt rundt om det tunge Kolding-mandskab og tvinge dem til at løbe. Desværre blev kampen afviklet på Koldings præmisser, præget af mange dueller og grove frispark – især frisparkene viste sig afgørende. Hele 26 gange fløjtede dommeren frispark til HIF, mens Kolding kun fik seks frispark. Det må siges, at Kolding lykkedes med at ødelægge Hvidovres rytme.
De mange dueller og det lidt primitive spil gjorde ikke kampen særligt seværdig, og til tider var den direkte kedelig. Store chancer var der få af, og en af de største til HIF kom efter en lille halv time. Her fik Jagvir Singh drevet bolden godt frem og sendt en stikning til Frederik Høgh, der desværre sparkede lige på Kolding-målmanden. Kort efter havde Høgh endnu en god mulighed, da Andreas Smed leverede et godt indlæg ind i det lille felt, hvor Høgh stod klar, men han sendte bolden langt over mål.
I 2. halvleg formåede HIF heller ikke at ændre kampbilledet, hvor man fortsat havde boldovertaget, men ikke kunne bryde igennem Koldings betondefensiv. Hvis der skulle komme et mål, ville det sandsynligvis være på en standardsituation, da begge hold stod stærkt defensivt. Det føltes derfor ikke som om, kampen kunne blive afgjort på andre måder end gennem tilfældigheder.
Var bolden inde?
 Den mulighed opstod for HIF efter 88 minutter på netop et hjørnespark, hvor indskiftede Jefferey Papa sendte bolden ind til Nicolaj Clausen, som headede den videre mod Matti Olsen. Bolden dumpede ned for fødderne af Frederik Høgh, der flugtede den mod mål. Bolden hoppede og dansede på målstregen, men dommeren forblev tavs, og det var svært at vurdere, om bolden var over stregen. Det mente HIF’erne.
Så kampen endte 0-0, hvilket ikke var overraskende. Det var nemlig 7. gang, at begge mandskaber sluttede en kamp uden at lukke mål ind i ligaen, hvilket er det højeste i 1. division. OB ligger på andenpladsen med seks clean sheets ud af 12 kampe.
Hvidovre har nu god tid til at forberede sig på næste kamp, da 1. division holder pause på grund af landskampe. Holdet skal først i aktion igen den 20. oktober, hvor de møder det storsatsende tophold AC Horsens på udebane.

ka-ma
menu
menu