Britta Christensen om Inge Larsen: En borgmester der har sat sig så mange spor
MINDEORD: Tidligere borgmester Britta Christensen skriver mindeord om tidligere borgmester Inge Larsen:
Den 27. december døde Inge Larsen efter et langt liv – 93 år gammel.
Mangel på børnehavepladser er medvirkende til at hun begynder det politiske arbejde i 1960-1961. Op til kommunesammenlægningerne i 1970 kommer der ny lovgivning på skole, fritid og socialområdet. Emner der har Inges store interesse. Hun deltager aktivt i socialdemokratiets studiekredse ”partiets dage” og ”Idé og debat”. Inge stiller op til kommunevalget i 1970 og bliver valgt ind. Hun har som skolesekretær på Dansborgskolen en stor kontaktflade.
Rammen om det private liv er sammen med Flemming, en splinterny lejlighed i Bredalsparken. Her kommer først sønnen Per og siden datteren Anne til. Hun kommer først i fritidsudvalget og senere i kulturelt udvalg. I 1974 bliver hun formand for Kulturel udvalg og viceborgmester hvilket betyder en plads i Økonomiudvalget. Da Aagesen bliver syg og træder tilbage, bliver hun den 31.5.1979, efter flere afstemninger i gruppen, valgt som borgmester. Dermed skriver hun sig ind i historien som den 4. kvinde der bliver borgmester i Danmark.
Nu blev det kvindernes tid i 1981 er der fire kvindelige formænd for de stående udvalg ØU, KU, SFU og SU. I 1986 bliver jeg selv valgt ind i kommunalbestyrelsen. Her har jeg Inge som min gruppeformand og borgmester. Ved den første budgetbehandling i gruppen hvor de økonomiske rammer skulle lægges inden ”ønsker” kunne diskuteres, meddelte Inge, at vi skulle finde penge til at sætte skatten ned med. Det sagde hun, med en fasthed der ikke indlod til debat. Inge var en stærk borgmester. Hun havde styr på stort set alt hvad der rørte sig på ”hendes” Rådhus. Hendes politiske tæft var uovertruffen. Hun var yderst charmerende, hvilket følgende anekdote er et udtryk for.
Ved valget i 1985 tabte vi et mandat grundet beslutningen om nedlæggelse af Sønderkærskolen. Mandatet gik til de grønne. Her kom Axel Helmersen der var valgt som nr. 2 meget hurtig ind i KB, da nr. 1 fraflyttede kommunen. Ved budgetbehandlingen 1986, hvor det er praksis at ordførerne for oppositionen ikke holder igen med kritik af det bestående, gik Axel Helmersen op og gav borgmesteren en stor buket røde roser, og havde ikke yderligere kommentarer. Som det er alle bekendt så blev Sønderkærskolen ikke nedlagt, ved konstitueringen efter valget 1985 var det et krav fra konstitueringspartnerne, at det forslag blev taget af bordet.
Inge var altid meget ”tydelig” når hun mente, man havde kvajet sig, eller hun i det hele taget ytrede sig om de forskellige problemstillinger. Det har jeg altid ment var en stor kvalitet hos et menneske, så ved man præcis hvor man står.
Flemming er igennem et hårdt sygdoms forløb og dør i 1988. I den sidste tid hvor Inge tager orlov i syv uger opholder de sig i sommerhuset i Odsherred. Huset erhvervede de i 1962, det var rammen om familiens fritidsliv, og selv om de ikke havde bil, var det aldrig et problem at tage med det offentlige med to børn og oppakning.
Jobbet som borgmester er slidsomt, og Inge kæmpede det seneste år i embedet med mavesår. Tror kun det var Finn Jensen og undertegnende fra gruppen, hun betroede sig til, i forhold til hvor slemt det var. I januar 1993 gav hun op. Gruppen skulle så sammen med den lokalpolitiske organisation pege på Inges afløser. Det foregik på et møde i Spurvegården, jeg havde selv ingen ambitioner om at tage over, var glad for at være socialudvalgsformand. Finn Jensen var 1. viceborgmester, men meddelte han ikke ville tage over, han begrundede det med hensyn til sit arbejde. Det fik han meget kritik for internt i partiet. Ved sammenkomsten efter Finns bisættelse fortalte hans familie mig, at Finn havde vurderet, at jeg ville have større chancer end ham for at kunne vinde kampvalget som partiets spidskandidat ved valget der skulle foregå i november 1993. For Finn var partiet altid det vigtigste. Gruppen pegede som bekendt på nær en enkelt undtagelse på mig. Senere forstod jeg at Inge havde gjort sin del af arbejdet. På Inges vagt indviede vi Strandmarks have, satte gang i aktivitetscentret, ældreboliger og renovering af Sønderkærshave, Engstrandskolen og indkøbt en del kunst.
Igennem årene blev det for mig og min mand også til besøg i sommerhuset i Odsherred. Den årlige juletur ind til byen først med Inge og Grete Olsen, vi fortsatte traditionen da Grete gik bort. Inge var et spændende menneske at være sammen med. Meget vidende, interesserede sig for kunst, film og teater. Havde sammen med hende en meget fin oplevelse på Gladsaxe teater, som jeg nok ellers ikke ville have frekventeret. Med årene blev samværet mere sjældent, det var mest synd for mig, og endnu engang en læring om, at huske at prioriterer dem man holder af.
Inge Larsen har sat mange spor både politisk og hos de mennesker hun omgav sig med, i de mange interesser og foreninger hun færdes.
Ære være Inge Larsens minde.
Britta Christensen