Seniorvenlig By: Skal fremme livsglæde og styrke samvær

Seniorvenlig By: Skal fremme livsglæde og styrke samvær

Åbningsevent onsdag den 14. august

ARRANGEMENT: Onsdag den 14. august kl. 13.30-16.30 byder kommunen velkommen til åbningseventen ”Seniorvenlig by”, her kan man høre mere om, hvordan vi sammen kan gøre Hvidovre til en mere seniorvenlig by!
Arrangementet, der er for borgere på 60+, finder sted i Paletten i Hvidovregade 49
 Programmet byder, udover borgmester Anders Wolf Andresens velkomst kl. 13.30, på politisk paneldebat om Hvidovre som seniorvenlig by.
 Kl. 14.45 er der oplæg om Hvidovre gennem historien ved Bitten Larsen, Forstadsmuseet, og kl. 15.45 får man en intro til Seniorvenlig By – god for alle generationer
 Der bydes på kaffe og kage – og snobrød i Palettens hyggelige have.
 Man kan enten være med til hele programmet, eller man kan være med til dét, der interesserer en.
Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig på forhånd på telefon 36 39 37 37.
OBS! Der er også stadig ledige pladser på kursusforløbet ”Gå til byudvikling”.
 Formålet med projektet Seniorvenlig By er, at Hvidovre Kommune sammen med byens seniorer bliver klogere på, hvordan byens rum kan indrettes, så de fremmer livsglæde, forebygger ensomhed og styrker samvær på tværs af generationer. De input, der kommer i projektet, vil blive brugt i byplanlægningen.
menu
menu