Prøver at skabe trygge rammer

Prøver at skabe trygge rammer

OLE MØLLER LAURSEN med svar om meditation i skolerne

LÆSERDEBAT: I en tidligere udgave af Hvidovre Avis opfordrede en læser os i Hvidovre Kommune til at se mod Spanien, hvor et forskningsprojekt med fokus på at reducere voldelig og dårlig adfærd blandt elever på skoler viser, at meditationskurser har en god effekt på eleverne.

Det lyder som et godt og spændene tiltag, de har i Spanien. Her i Hvidovre har vi desværre hverken de kompetencer til rådighed eller mulighed for at tilkøbe en sådan omkostningstung ydelse fra eksterne undervisere. Til gengæld har Hvidovres skoler en masse andre trivselsinitiativer. Hos os arbejder skolerne f.eks. med årgangsopdelte trivselsforløb, som handler om at styrke sammenholdet og børnefællesskabet på årgangen og i klasserne. Også for at skabe sociale relationer, som blandt andet forebygger konfliktoptrappende adfærd. I de yngste klasser har man blandt andet legepatruljer, samtaleøvelser og stormakker-ordninger på tværs af aldersgrupper. Og for de ældre årgange har vi blandt andet et forløb om ”mig og mine grænser”, som handler om, hvordan man forstår andres og egen adfærd bedre. Så selv om vi ikke bruger meditation, arbejder medarbejderne på skolerne, hver eneste dag for at skabe trygge rammer og fællesskaber for alle børn.

Venlig hilsen

Ole Møller Laursen,

Skolechef

menu
menu