Nyfortolkning af Panduro-klassiker: Rend mig i traditionerne – går tæt på unges trivsel
Den moderne og nydramatiserede forestilling har urpremiere på Teater Vestvolden på fredag
ARRANGEMENT: Teater Vestvolden præsenterer en moderne og nydramatiseret version af en ægte dansk ungdomsklassiker: ”Rend mig i traditionerne” af Leif Panduro. Forestillingen får urpremiere på fredag den 25. oktober og spiller både hverdage og weekender i hele spilleperioden.
Satirisk pen
Leif Panduro var en af sin tids mest anerkendte forfattere og dramatikere og hører til blandt de vigtigste stemmer i nyere dansk litteratur. Med sin satiriske pen og samfundskritik udforsker han i Rend mig i traditionerne den enkeltes kamp for at finde sin identitet og udfordrer vores opfattelse af, hvad der egentlig er ”normalt”.
Præstationspres og identitet
Historien følger den unge gymnasieelev David, der bliver indlagt på et psykiatrisk hospital. Spørgsmålet er, om der er noget galt med David? Eller om han er helt almindelig i et samfund, der måske er for meget?
Forestillingen ”Rend mig i traditionerne” går tæt på temaer som præstationspres, unges mentale helbred og ungdomskærlighed. Davids flugt fra samfundets normer, der kulminerer i en dramatisk anholdelse og indlæggelse, portrætteres af skuespiller Wahid Sui i en nyskrevet teaterforestilling frit efter Panduros ungdomsklassiker.
– Vi er begejstrede over at præsentere denne nyfortolkning af Panduros klassiker. Hos Teater Vestvolden holder vi os ikke tilbage for at kaste os over klassikerne, og vi gør det altid med udgangspunkt i den gode historie og med fokus på vigtige budskaber. I denne forestilling dykker vi ned i historien om en ung mand, der udfordrer vores opfattelse af normalitet og stiller spørgsmål ved, hvad det vil sige at finde sig selv i en verden fyldt med forventninger, siger teaterchef Stephan
Pollner.
En oplevelse for hele familien
Rend mig i traditionerne er en forestilling, der både er tragisk og komisk, og som skubber til vanetænkningen ved at sætte vigtige emner til debat for unge fra 13 år og deres voksne. Billetter kan købes på teatervestovolden.dk