Lad min mor få en værdig sidste tid

LÆSERDEBAT: Jeg skriver denne klage på vegne af min mor, da jeg fungerer som hendes talerør. Min mor har været sengeliggende i mange år og kan ikke kommunikere på dansk og kan kun formå at kommunikere meget lidt på hendes modersmål.

Min mor bor hos min mand og mig, og vi har i mange år haft to faste hjælpere til at varetage hendes pleje. Den ene hjælper taler samme modersmål som min mor, mens den anden faste hjælper kan kommunikere let med hende, da hendes kollega har lært hende de nødvendige ord, som bruges i forbindelse med plejen. Dette sikrer, at min mor får den nødvendige hjælp.

Når de faste hjælpere har ferie eller fridage, får min mor ikke den fornødne hjælp, da de øvrige hjælpere ikke kan kommunikere med hende. Min mor har svært ved at samarbejde, fordi hun ikke forstår, hvad der bliver sagt til hende. I forbindelse med indførslen af de nye teams i syd, bliver begge min mors faste hjælpere frataget hende.

Da jeg meddelte min mor dette, har hun trukket sig mere ind i sig selv. Hun kalder på sin faste hjælper om natten og har mistet den sidste rest af livskvalitet, som hun ellers har haft de sidste seks år.

Da vi fik besked om, at min mor ville miste sine hjælpere, fik vi arrangeret et telefonmøde med centerchef Christel Damgaard mandag den 24. februar 2025 kl. 8.30. Under telefonmødet, blev vi informeret om at det er for sent at ændre på ordningen, da de nye teams træder i kraft mandag den 3. marts 2025.

 Jeg forstår ikke hvorfor min mors faste hjælpere ikke kan fortsætte hos hende, når de i forvejen skal blive i samme område?

Jeg er klar over, at mange borgere berøres af denne omlægning, men i vores tilfælde er der tale om en borger, der ikke kan kommunikere på dansk og kun formår at sige få ord på sit modersmål.

Hvert år rejser jeg til vores hjemland om sommeren, og har hidtil følt mig tryg ved at efterlade min mor i hjemmeplejens hænder. Fra den 3. marts vil jeg knap nok turde gå ud og handle af frygt for, at hun ikke får den rette hjælp.

Som borger og pårørende i Hvidovre kommune er jeg dybt bekymret.

Jeg appellerer derfor til, at kommunalbestyrelsen griber ind og sikrer, at min mor kan beholde sine faste hjælpere. Dette vil give hende en værdig sidste tid, som hun har oplevet de seneste cirka seks år.

Med venlig hilsen
Pizybycien Hanna
Lilianas datter