Budget-rammer under pres
LÆSERDEBAT: Årets hårdeste arbejde er gået i gang og med sidste års bitre erfaringer, så må vi da håbe, at mulighederne for ordnede forhold er blevet bedre!
Men? Er de nu også det, for når man gennemtrumfer det som sidste år blev kaldt et ansvarligt budget, så godtager man også præmissen om, at rammerne er de rigtige, det er bare et spørgsmål om at fordele posterne på de enkelte poster.
Rammerne er Budgetloven, Kommuneaftalen og ejendomsværdien.
Budgetloven har en indbygget underbudgettering på landsplan, både på drift og anlæg, fordi ikke alle kommuner har økonomi til at bruge deres ramme fuldt ud, hvis så en eller flere kommuner får den geniale plan, at de da gerne vil lægge billet ind på uforbrugte midler, men er nødt til at hæve skatten for at gøre det, så er loven sådan indrettet, at straffen for at hæve skatten i en kommune er en kollektiv straf til alle landets kommuner.
Ejendomsværdien er igen i år et problem i Hvidovre, dog ikke med 60 mill. som sidste år, men kun med 32 mill. og det er kun 6 kommuner i år der er ramt og ikke som sidste år hvor det var 12 kommuner, så vidt jeg husker. Hvidovre kommune er klogt nok med i en fælles henvendelse til de ansvarlige ministre, men lur mig om disse ministre så vil stå ved deres ansvar over for borgerne i de berørte kommuner, eller om de vil benytte anledningen for endnu en sparerunde i de ramte kommuner, lade lokalpolitikerne sidde med balladen og derefter lade de ikke brugte midler gå til skattelettelser eller betrængte landmænd.
Enhedslisten kommer til at have et særligt fokus på de områder, hvor personalet, overenskomstmæssigt, har fået et tiltrængt lønløft, fordi vi tidligere har set, at regioner og kommuner kan finde på at bruge den kompensation, man har fået fra Staten til lønløft, den er nemlig ikke øremærket, til at fylde andre huller med og så bruge som undskyldning for fyringer, at man ikke har råd til at betale de nye højere lønninger.
Enhedslisten er for velfærd, uddannelse og forpligtende fællesskaber
Karin Kofod
Enhedslisten