Sådan kan Hvidovre sikres mod stormflod i fremtiden
Ny rapport fra Sund og Bælt viser hvordan København, Hvidovre, Tårnby og Dragør kan sikres mod stormflod i fremtiden
NYHEDER: Ny rapport peger på, at porte ved Kalveboderne og højere diger på Avedøre Holme er en mulig løsning. Nu skal der laves flere analyser og findes en model for finansiering.
Torsdag den 5. september offentliggjorde Sund og Bælt en rapport, som viser, hvordan København, Hvidovre, Tårnby og Dragør kan sikres mod stormflod i fremtiden. Rapporten er en del af den forundersøgelse om stormflodssikring af hovedstaden, som statslige myndigheder arbejder på sammen med netop Hvidovre, København, Tårnby og
Dragør kommuner.
– Meningen med forundersøgelsen er, at den skal danne grundlag for en kvalificeret debat om stormflodssikring af hovedstaden og vores fire kommuner, og derfor er det vigtigt at holde fast i, at der hverken er truffet nogen beslutninger eller at der er konkrete anlægsprojekter på vej, forklarer borgmester Anders Wolf Andresen.
Rapportens udgangspunkt er en 100 procents sikring af hovedstaden. Det vil sige, at der er foreslået løsninger, som holder havvandet helt ude og væk fra boliger, offentlige bygninger, veje og virksomheder. Ifølge rapporten kan sådan en fuldstændig ”vandtæt” løsning for Hvidovres vedkommende være todelt:
Fugle- og naturbeskyttelsesområde Kalveboderne kan sikres med en port i Sorterenden ved den lave motorvejsbro og en port i Kalvebodløbet ved højbroen. Portene skal sørge for, at vandkvaliteten i Kalveboderne kan bevares. Digerne omkring Avedøre Holme skal forhøjes, og rapporten foreslår blandt andet et kystlandskab langs det sydlige dige, som også vil kunne bidrage med en mere naturlig kystlinje end det nuværende dige.
– Samtidig er vi i Hvidovre særligt optaget af, hvordan porten kombineres med, at vi kan håndtere store mængder regnvand bl.a. i Harrestrup å, så vi ikke bliver oversvømmet af regnvand, når vi lukker porten til Kalveboderne, påpeger borgmesteren og understreger:
– Disse anlæg er både omfattende og dyre, og det er slet ikke sikkert, at vi ender med denne model. Det skal vi – politikere, borgere, fagfolk og erhvervsliv – først til at drøfte nu. Men glædeligt er det under alle omstændigheder, at de tekniske undersøgelser og skitser viser, at det faktisk kan lade sig gøre at sikre hovedstaden – og altså også Hvidovre – mod de stormfloder, der i fremtiden vil blive flere og større.
Anders Wolf Andresen er samtidig meget optaget af, at der bliver fundet en model for finansiering af stormflodssikringen, så regningen ikke kommer til at hænge på enkelte kommuner eller borgere.
– Det her er et fælles projekt, der handler om at sikre hovedstaden, vores vitale fælles infrastruktur, borgerne og vores boliger mod stormflod mange år ud i fremtiden, og det kræver, at vi finder en retfærdig model for finansiering, så staten, kommunerne og andre aktører løfter i flok, siger han.
Den 13. november vil der blive et borgermøde, hvor alle interesserede kan høre om stormflodssikring af hovedstaden og
Hvidovre, om forundersøgelsen og hvad der kommer til at ske, når den er helt færdig i slutningen af 2024.
Torsdag den 5. september offentliggjorde Sund og Bælt en rapport, som viser, hvordan København, Hvidovre, Tårnby og Dragør kan sikres mod stormflod i fremtiden. Rapporten er en del af den forundersøgelse om stormflodssikring af hovedstaden, som statslige myndigheder arbejder på sammen med netop Hvidovre, København, Tårnby og
Dragør kommuner.
– Meningen med forundersøgelsen er, at den skal danne grundlag for en kvalificeret debat om stormflodssikring af hovedstaden og vores fire kommuner, og derfor er det vigtigt at holde fast i, at der hverken er truffet nogen beslutninger eller at der er konkrete anlægsprojekter på vej, forklarer borgmester Anders Wolf Andresen.
Rapportens udgangspunkt er en 100 procents sikring af hovedstaden. Det vil sige, at der er foreslået løsninger, som holder havvandet helt ude og væk fra boliger, offentlige bygninger, veje og virksomheder. Ifølge rapporten kan sådan en fuldstændig ”vandtæt” løsning for Hvidovres vedkommende være todelt:
Fugle- og naturbeskyttelsesområde Kalveboderne kan sikres med en port i Sorterenden ved den lave motorvejsbro og en port i Kalvebodløbet ved højbroen. Portene skal sørge for, at vandkvaliteten i Kalveboderne kan bevares. Digerne omkring Avedøre Holme skal forhøjes, og rapporten foreslår blandt andet et kystlandskab langs det sydlige dige, som også vil kunne bidrage med en mere naturlig kystlinje end det nuværende dige.
– Samtidig er vi i Hvidovre særligt optaget af, hvordan porten kombineres med, at vi kan håndtere store mængder regnvand bl.a. i Harrestrup å, så vi ikke bliver oversvømmet af regnvand, når vi lukker porten til Kalveboderne, påpeger borgmesteren og understreger:
– Disse anlæg er både omfattende og dyre, og det er slet ikke sikkert, at vi ender med denne model. Det skal vi – politikere, borgere, fagfolk og erhvervsliv – først til at drøfte nu. Men glædeligt er det under alle omstændigheder, at de tekniske undersøgelser og skitser viser, at det faktisk kan lade sig gøre at sikre hovedstaden – og altså også Hvidovre – mod de stormfloder, der i fremtiden vil blive flere og større.
Anders Wolf Andresen er samtidig meget optaget af, at der bliver fundet en model for finansiering af stormflodssikringen, så regningen ikke kommer til at hænge på enkelte kommuner eller borgere.
– Det her er et fælles projekt, der handler om at sikre hovedstaden, vores vitale fælles infrastruktur, borgerne og vores boliger mod stormflod mange år ud i fremtiden, og det kræver, at vi finder en retfærdig model for finansiering, så staten, kommunerne og andre aktører løfter i flok, siger han.
Den 13. november vil der blive et borgermøde, hvor alle interesserede kan høre om stormflodssikring af hovedstaden og
Hvidovre, om forundersøgelsen og hvad der kommer til at ske, når den er helt færdig i slutningen af 2024.