Ny mand ved roret!
Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven som ny formand, skriver SØREN FRIIS TREBBIEN
LÆSERDEBAT: Først godt Nytår til alle! Mandag den 6. januar leder jeg for første gang By- og Planudvalgsmødet som den nye formand.
Jeg er spændt på min nye rolle og ser frem til alle de spændeopgaver den vil medføre.
Jeg vil naturligvis videreføre de mål og hensigter som allerede er blevet sat i søen og ser frem til at bidrage aktivt i arbejdet for den nye byudviklingsplan, der blevet sat i gang, og som der lige er opstartet et forløb med.
Jeg vil tage aktive del og forsøge at politisk drive de projekter der er ved at blive sat i gang som udvikling af området ved Stevnsbogård og begyndende udvikling af Høvedstensvej området.
Med mine tre år i udvalget, føler jeg, at jeg har et godt bagkatalog og tekniske grundlag til at kunne videreføre hvervet som formand.
Jeg ser den vigtigste opgave i fastholdelse og styrkelse af samarbejdet i udvalget og forsøge at opnå det bredest mulige beslutninger og aftaler, samt at sikre at borgere, erhvervsliv og institutioner bliver inddrage i løbet af processerne.
Jeg ser det også som en vigtig opgave, at følge udviklingen og forandringer der sker i Hvidovre inden for området. Jeg vil kast mig ind opgaverne, som de kommer. Som noget af det første vil jeg sætte mig ind i salget af indkøbscentret Hvidovre C, hvor det siges at den nye ejer vil opføre boliger på området.
Jeg har tænkt mig at spørge indtil fakta og vil med nysgerrighed lytte til de nye ejeres ønsker og planer, men også gøre opmærksom på, at jeg naturligvis altid vil tænke, hvad er bedst for Hvidovre.
Jeg ser frem til et år med mange spændende tiltag og sager på området.
Endnu en gang rigtig godt Nytår!
Med venlig hilsen
Søren Friis Trebbien
Formand for
By- og Planudvalget