Påskesjov på Cirkusmuseet  

Påskesjov på Cirkusmuseet  

Cirkusmuseet inviterer i påskeferien på sjove aktiviteter for hele familien, her kan man prøve kræfter med artisteriet, gå på æggejagt og lave kreativ påskepynt

ARRANGEMENT: Kunne du tænke dig at afprøve dine evner som cirkusartist, er der rig mulighed til Cirkusleg på Cirkusmuseet i påsken. På søndag den 13. april til og med onsdag den 16. april samt søndag den 20. april kan hele familien nemlig prøve, hvordan det er at være cirkusartist. Her står museets instruktør klar med inspiration og vejledning til alt fra trapez og jonglering til linedans og kunstfærdige kolbøtter. Se tidspunkterne for Cirkusleg på cirkusmuseet.dk 

Formidling i børnehøjde 

I cirkusmuseets udstilling kan du gå på opdagelse blandt smukke, farverige kostumer og sjove, spektakulære rekvisitter og blive klogere på cirkuslivet, både i og uden for manegen. Børnene kan undervejs klæde sig ud, se sjove film og tage på æggejagt. Finder man alle æg, kan man i billetsalget være med til at trylle en lille præmie frem som tak for indsatsen. På museets kreative værksted kan store som små slippe fantasien løs og f.eks. lave påskepynt og sjove cirkushatte, når museet stiller materialer frem til fri afbenyttelse. 

Der er altså rig mulighed for gode grin, mange hyggelige timer og spændende oplevelser i påskeferien for hele familien, lyder opfordringen fra Cirkusmuseet.

Man kan læse mere om billetter og tidspunkter for Cirkusleg på ​cirkusmuseet.dk –

red
menu
menu