Hvorfor?

Hvorfor?

SENIORRÅDET med åbent brev til Hvidovre kommunes jurister – embedsmænd, samt politiske udvalg:

LÆSERDEBAT: Seniorrådet er meget oprevet og ked af jeres pludselige beslutning om at udsætte udbygningen af Paletten i Hvidovregade 49 med ca. 3 år – uden, efter vores opfattelse, en brugbar oplysning HVORFOR.

Vi har været til møder med jer hvor I oplyser at det er EU- regler samt at I ikke kan fortsætte opstarten grundet at bygningsreglementet er skærpet?

Seniorrådet havde til huse på Hvidovrevej 253 og ved Budget forhandlingerne i 2024, var I desværre nødsaget til at spare udgiften til leje af ”Huset”.

Det var selvfølgelig forståeligt, vi var så heldige efter megen søgen efter et nyt sted, hvor vi kunne behandle Hvidovre borgernes henvendelser, at få mulighed for at overtage et lille lokale i Aktivitetscentret (i dag Paletten) i starten af 2024, det er vi dybt taknemmelig over, som chefredaktør Niels Erik Madsen oplyser i Hvidovre Avis den 9. april 2025, så er vi kommet meget tættere på borgerne + 60,

Selv om chefredaktøren Niels Erik Madsen stadig mener, at vi er usynlige, så har vi aldrig haft så mange møder med forvaltning og borgere som i dag. Det kræver plads.

Vi deler kontor med De frivillige – så pladsen er absolut trang, men vi prøver på alle måder at få det til at løbe rundt.

Så da vi en fredag i efteråret 2024 fik den glade nyhed at nu var det på plads med økonomien ca. 22,5 mio. kr. som er øremærket udbygningen af Paletten, især værksteder og lokale til Seniorrådet/De frivillige, samt udendørsområdet, og vi skulle regne med at det hele var klart til indflytning inden udgangen af 2027.

Byggegruppen fik indkaldelse d. 11. februar til opstartsmødet d. 4. marts 2025. Hvor hele byggeprocessen blev gennemgået med en forventning om, byggeprogram og udbudsmateriale, fremsendes til bygherre kommentering d. 10 oktober 2025, og gennemføre EU-udbud på plads, med et byggeprogram, som udsendes senest d. 1. dec. 2025.

Der blev afholdt brugermøde i Paletten med et meget stort fremmøde d. 12. marts, hvor der kom mange gode ønsker frem, som der meget hurtigt blev indarbejdet i den viderebehandling, som vi havde med Projektleder.

Den 19. marts blev formand­skabet i Seniorrådet inviteret til møde, hvor vi fik oplyst at det hele var udsat til 2030

SENIORRÅDETS ENKLE SPØRGSMÅL ER - HVORFOR?

Hilsen

 Seniorrådet

menu
menu