55 ÅR MED HIPS
Minikronik af Erling Groth
MINIKRONIK: Det var på ryggen af pigtrådsmusikken i forstædernes ungdomsklubber at den progressive beat- og rockmusik slog igennem i slutningen af 1960-erne. Ungdomsmiljøerne i 1960’erne fik et særligt stærkt udtryk i forstæder som Hvidovre på grund af boligeksplosionen og babyboomet efter krigen. ”Vi kan ikke længere være i ungdomsklubberne når vi er fyldt 18 år. Derfor kræver vi at få vores eget hus, hvor vi selv kan bestemme”. Det var budskabet på den løbeseddel som førte til oprettelsen af HIPS (Hvidovres Ikke Partipolitiske Samling) den 27. september 1969.
Vi var 300 og kravet om ”et sted at være” blev imødekommet af borgmester Svend Aagesen (S). En måned senere var Danmarks første brugerstyrede ungdomshus en realitet i en nedlagt skotøjsfabrik ved Åmarkens Station på Gl. Køgevej.
Vi skrev et ”Grundlovsmanifest”:
”HIPS vil forene poesi og politik og gå til kamp mod den stadigt stigende fremmedgørelse i samfundet. Vi vil praktisere nærdemokrati”. Selvbevidstheden fejlede ikke noget da vi gik i gang med at støbe gulve og indrette de lokaler, som nogle den dag i dag stadig forbinder med ”HIPS’s Guldalder”. Primært et musikmiljø, et spillested med live bands torsdag, fredag, lørdag: Sebastian, Gasolin, Gnags, Skovsen og Ingemann, De fortabte Spillemænd, Klosterband, husbandet Sensory System osv.
Det var egentlig en kort periode fra 1969-1971 med et hav af musikoplevelser – men også organisatoriske erfaringer for os unge HIPS’ere. Vi var mellem 15 og 22 år og inden vi så os om drev vi et meget populært og velbesøgt spillested, som unge valfartede til, helt uafhængigt af kommunegrænser.
Den lokale kollektivbevægelse udsprang fra HIPS-miljøet. Mange flyttede sammen i lejede villaer eller i Stationsbyen, hvor det var let at finde større boliger. Ideen om at ”forene poesi og politik” betød at nogle af os blev mere udadvendte og engagerede os i kampen mod udvidelsen af Brostykkevej og indførelsen af stilleveje i Risbjergkvarteret.
Risbjerggaard
Efter tiden på Gl. Køgevej kæmpede HIPS for at få andre lokaler til vores 800 medlemmer. En dag kom Erik Davidsen (S) ned i kollektivet Villa Grin på Ndr. Kystagervej og tilbød os teatersalen og Glassalen på Risbjerggaard, som kommunen netop havde erhvervet, med henblik på nedrivning. Det blev der politisk ballade om op til kommunevalget i 1974, hvor forfatteren Villy Sørensen forsvarede HIPS i Hvidovre Avis:
”Hvidovre kommunalbestyrelse ville ikke have været sin opgave voksen, hvis den ikke havde støttet et initiativ som man ikke har, men har efterlyst mange andre steder, hvor det ikke har været muligt at få de unge til at vise interesse for de nære problemer – at ville lave hele verden om, før man vil gøre noget ved sin egen nærmeste omverden, er jo meget mere uforpligtende. Der har været mange nærdemokratiske initiativer, men det er urimeligt at se bort fra at HIPS var tidligt ude med de tanker” – citat slut.
Vi brugte det meste af et år på at renovere og indrette den gamle teatersal som spillested for tidens musik- og teatergrupper (Solvognen, Modspillerne, Den blå Vogn). Der blev indrettet Folkecafe i Glassalen, bibliotek på balkonen, keramikværksted bag den gamle scene, trykkeri og værksteder i den tidligere keglebane i kælderen.
Fra 1975-80 husker mange HIPS’s koncerter med f.eks. Bifrost, C.V. Jørgensen, Hoola Bandulaband, Jomfru Aneband, Lone Kellerman, Burnin Red Ivanhoe, Ache og igen, igen Gnags som tilbagevendende. ”Musik i Hvidovre” stod for mange arrangementer og Hvidovre Jazzklubs afholdt jazz og folk-arrangementer.
En konstruktiv og dialogpræget holdning var bagtæppet da 20 foreninger stiftede Risbjerggaards Venner i 1978. Det var ”alliancerne der gav chancerne”. Risbjerggaards Venner bestod af de grupper og foreninger der brugte Risbjerggaard i dagligdagen samt andre gode kræfter i lokalsamfundet, som ville bevare og forny Risbjerggaard – trods alle odds.
I de år var HIPS og Risbjerggaard også forsamlingshus for nystiftede lokaleafdelinger af miljøbevægelser: NOAH, OOA, Hvidovre Kvindegruppe, Hvidovre Indkøbsforening, Film i Hvidovre, borgerdeltagelse i kommuneplanen, Bymidte Festivaler (1978) Rebæk Sø Festivaler (1971-72-75-77-78) og aktiv deltagelse i Kulturråd og Musikråd.
Tidsånden der skiftede
Ungdomskulturen var fra 1969-1980 på mange måder en aktiv og foranderlig periode. I perioden skiftede tidsånden i ungdomsoprøret fra sub-kultur (Køgevej) over mod-kultur til en langt mere konstruktiv alternativ-kultur (Risbjerggaard). Indretningen og driften af Risbjerggaard som et kulturhus – ”et moderne forsamlingshus” – bar stærkt præg af den nye pragmatisme. Hr. og fru Jensen blev budt indenfor.
I 1980 blev HIPS, af Socialdemokratiet og de borgerlige, smidt ud af Risbjerggård, som derefter skulle overgå til kommunal administration. Dette forhindrede dog ikke den fortsatte kamp for at bevare og forny Risbjerggaard, en af de længest varende kampagner for bygningsbevaring i kommunens historie (1978-2022)
HIPS-miljøet rekrutterede i de næste 20-30 år folk til andre foreninger og bevægelser: boligbevægelsen, boligsocialt arbejde og Miljøråd (Avedøre Stationsby/ kvarterløft), lokale børneinstitutioner (Byggelegepladsen Regnbuen), Hvidovre Nærradio (1983), Ideforum HVIDOVRE 2025 (1997), kommuneplanarbejde, røde og grønne partier og ”Oprør fra midten”, Folk og fæ Festival, Cirkus Arcus.
Når vi løfter blikket og ser ud over ungdomsoprøret på internationalt plan, så var det jo en forløber for bæredygtigheds-tanker, klima- og miljøbevægelser, kulturhuse, nye kønsroller og meget mere. HIPS og miljøet på Risbjerggaard blev et meget tidligt, lokalt udtryk for alt dette, og har sat sit tydelige aftryk på bymiljøet og den politiske dagsorden. Ikke mindst kvarterløftet i Avedøre Stationsby og arbejdet med en ny Hvidovre Bymidte, med udgangspunkt i Kulturhus Risbjerggaard.
Det særlige ved den lokale version af ungdomsoprøret i Hvidovre er kontinuiteten, og at de lokale sejre og nederlag har kunnet dokumenteres og følges i et lokalsamfund gennem nu foreløbig 55 år. Musikken, festivalerne, kulturhusene og miljøbevægelsen er der stadig. Det er det vi fejrer med HIPS’ 55 års jubilæum den 28. september.
Vi var 300 og kravet om ”et sted at være” blev imødekommet af borgmester Svend Aagesen (S). En måned senere var Danmarks første brugerstyrede ungdomshus en realitet i en nedlagt skotøjsfabrik ved Åmarkens Station på Gl. Køgevej.
Vi skrev et ”Grundlovsmanifest”:
”HIPS vil forene poesi og politik og gå til kamp mod den stadigt stigende fremmedgørelse i samfundet. Vi vil praktisere nærdemokrati”. Selvbevidstheden fejlede ikke noget da vi gik i gang med at støbe gulve og indrette de lokaler, som nogle den dag i dag stadig forbinder med ”HIPS’s Guldalder”. Primært et musikmiljø, et spillested med live bands torsdag, fredag, lørdag: Sebastian, Gasolin, Gnags, Skovsen og Ingemann, De fortabte Spillemænd, Klosterband, husbandet Sensory System osv.
Det var egentlig en kort periode fra 1969-1971 med et hav af musikoplevelser – men også organisatoriske erfaringer for os unge HIPS’ere. Vi var mellem 15 og 22 år og inden vi så os om drev vi et meget populært og velbesøgt spillested, som unge valfartede til, helt uafhængigt af kommunegrænser.
Den lokale kollektivbevægelse udsprang fra HIPS-miljøet. Mange flyttede sammen i lejede villaer eller i Stationsbyen, hvor det var let at finde større boliger. Ideen om at ”forene poesi og politik” betød at nogle af os blev mere udadvendte og engagerede os i kampen mod udvidelsen af Brostykkevej og indførelsen af stilleveje i Risbjergkvarteret.
Risbjerggaard
Efter tiden på Gl. Køgevej kæmpede HIPS for at få andre lokaler til vores 800 medlemmer. En dag kom Erik Davidsen (S) ned i kollektivet Villa Grin på Ndr. Kystagervej og tilbød os teatersalen og Glassalen på Risbjerggaard, som kommunen netop havde erhvervet, med henblik på nedrivning. Det blev der politisk ballade om op til kommunevalget i 1974, hvor forfatteren Villy Sørensen forsvarede HIPS i Hvidovre Avis:
”Hvidovre kommunalbestyrelse ville ikke have været sin opgave voksen, hvis den ikke havde støttet et initiativ som man ikke har, men har efterlyst mange andre steder, hvor det ikke har været muligt at få de unge til at vise interesse for de nære problemer – at ville lave hele verden om, før man vil gøre noget ved sin egen nærmeste omverden, er jo meget mere uforpligtende. Der har været mange nærdemokratiske initiativer, men det er urimeligt at se bort fra at HIPS var tidligt ude med de tanker” – citat slut.
Vi brugte det meste af et år på at renovere og indrette den gamle teatersal som spillested for tidens musik- og teatergrupper (Solvognen, Modspillerne, Den blå Vogn). Der blev indrettet Folkecafe i Glassalen, bibliotek på balkonen, keramikværksted bag den gamle scene, trykkeri og værksteder i den tidligere keglebane i kælderen.
Fra 1975-80 husker mange HIPS’s koncerter med f.eks. Bifrost, C.V. Jørgensen, Hoola Bandulaband, Jomfru Aneband, Lone Kellerman, Burnin Red Ivanhoe, Ache og igen, igen Gnags som tilbagevendende. ”Musik i Hvidovre” stod for mange arrangementer og Hvidovre Jazzklubs afholdt jazz og folk-arrangementer.
En konstruktiv og dialogpræget holdning var bagtæppet da 20 foreninger stiftede Risbjerggaards Venner i 1978. Det var ”alliancerne der gav chancerne”. Risbjerggaards Venner bestod af de grupper og foreninger der brugte Risbjerggaard i dagligdagen samt andre gode kræfter i lokalsamfundet, som ville bevare og forny Risbjerggaard – trods alle odds.
I de år var HIPS og Risbjerggaard også forsamlingshus for nystiftede lokaleafdelinger af miljøbevægelser: NOAH, OOA, Hvidovre Kvindegruppe, Hvidovre Indkøbsforening, Film i Hvidovre, borgerdeltagelse i kommuneplanen, Bymidte Festivaler (1978) Rebæk Sø Festivaler (1971-72-75-77-78) og aktiv deltagelse i Kulturråd og Musikråd.
Tidsånden der skiftede
Ungdomskulturen var fra 1969-1980 på mange måder en aktiv og foranderlig periode. I perioden skiftede tidsånden i ungdomsoprøret fra sub-kultur (Køgevej) over mod-kultur til en langt mere konstruktiv alternativ-kultur (Risbjerggaard). Indretningen og driften af Risbjerggaard som et kulturhus – ”et moderne forsamlingshus” – bar stærkt præg af den nye pragmatisme. Hr. og fru Jensen blev budt indenfor.
I 1980 blev HIPS, af Socialdemokratiet og de borgerlige, smidt ud af Risbjerggård, som derefter skulle overgå til kommunal administration. Dette forhindrede dog ikke den fortsatte kamp for at bevare og forny Risbjerggaard, en af de længest varende kampagner for bygningsbevaring i kommunens historie (1978-2022)
HIPS-miljøet rekrutterede i de næste 20-30 år folk til andre foreninger og bevægelser: boligbevægelsen, boligsocialt arbejde og Miljøråd (Avedøre Stationsby/ kvarterløft), lokale børneinstitutioner (Byggelegepladsen Regnbuen), Hvidovre Nærradio (1983), Ideforum HVIDOVRE 2025 (1997), kommuneplanarbejde, røde og grønne partier og ”Oprør fra midten”, Folk og fæ Festival, Cirkus Arcus.
Når vi løfter blikket og ser ud over ungdomsoprøret på internationalt plan, så var det jo en forløber for bæredygtigheds-tanker, klima- og miljøbevægelser, kulturhuse, nye kønsroller og meget mere. HIPS og miljøet på Risbjerggaard blev et meget tidligt, lokalt udtryk for alt dette, og har sat sit tydelige aftryk på bymiljøet og den politiske dagsorden. Ikke mindst kvarterløftet i Avedøre Stationsby og arbejdet med en ny Hvidovre Bymidte, med udgangspunkt i Kulturhus Risbjerggaard.
Det særlige ved den lokale version af ungdomsoprøret i Hvidovre er kontinuiteten, og at de lokale sejre og nederlag har kunnet dokumenteres og følges i et lokalsamfund gennem nu foreløbig 55 år. Musikken, festivalerne, kulturhusene og miljøbevægelsen er der stadig. Det er det vi fejrer med HIPS’ 55 års jubilæum den 28. september.