Solgården bør bevares!

- Den har den største ”kunde”tilfredshed, skriver MICHAEL SABROE
LÆSERDEBAT: Når en institution som Solgården har Hvidovres største ”kunde” tilfredshed, er så velfungerende med en så procentdel af personalet har den relevante uddannelse bør de ansvarlige partier i kommunalbestyrelsen stå sammen om at bevare den.
Ikke fordi andre institutioner er dårlige, men fordi Solgården fungerer så godt som den gør. Det er en blanding af god ledelse, det rigtige personale og en aktiv og interesseret forældregruppe.
At Solgården er en ældre samling bygninger er kendt af alle. Men at tro at ”ånden” kan overføres til nye og firkantede bygninger er naivt.
Hvidovre Kommune har en kendt og lang historie for ikke at passe på sine historiske bygninger.
Solgården er IKKE ved at falde sammen, den trænger ikke til astronomiske beløb, den trænger blot til kærlighed og en kommunalbestyrelse, der står sammen om det der fungerer.
Med venlig hilsen
Michael Sabroe