Flot 1. halvleg gav HIF en vigtig sejr
Vendsyssel slået 3-1, og Hvidovre holder snor til toppen
FODBOLD: Det var lidt af en knald-eller-fald-kamp for HIF lørdag eftermiddag. Et nederlag mod Vendsyssel ville have skabt et stort hul op til de øvrige hold i top-seks-spillet, mens en sejr ville vise, at HIF er en seriøs spiller i oprykningsdysten.
Per Frandsen havde rystet posen: Jagvir Singh var desværre ude med en skade på ubestemt tid, men til gengæld var Jonas Gemmer og Simon Makienok tilbage i start-11’eren, hvor Frederik Høgh blev skubbet ud på kanten i en 4-1-4-1-formation.
Hvidovre tog initiativet fra start og spillede i et højt tempo, som gjorde det svært for gæsterne at følge med, og Vendsyssel blev hurtigt passive i deres spil. Hvidovre var gode til at finde de rum, som gæsterne efterlod mellem forsvar og midtbane, hvilket gjorde, at HIF fik skabt mange overtalssituationer.
De mange overtalssituationer førte til, at Hvidovre fik masser af muligheder omkring gæsternes felt. Christian “Greko” Jakobsen (foto) havde flere forsøg, og efter et lille kvarter fik Frederik Høgh en god mulighed med et skud udefra, som desværre gik lige på keeperen. Det var dog en advarsel til jyderne om, hvad der ville komme.
Efter tyve minutter åbnede HIF så målfesten, da Ahmed Iljazovski kom godt frem mod baglinjen. Han fandt Andreas Smed, der stod i en meget fri position og sendte en flad afslutning af sted. Vendsyssels keeper fik kun halvklaret og skubbede bolden hen i det bageste område, hvor Simon Makienok og Frederik Høgh stod klar til at sparke bolden i mål. Det blev sidstnævnte, der fik foden på og sendte HIF i front.
Fem minutter senere slog HIF til igen. Endnu en gang var det et indlæg fra Iljazovski, der endte hos Andreas Smed, som flot tog bolden ned og sparkede HIF på 2-0.
Vendsyssel havde ikke meget at byde ind med i 1. halvleg. Deres største chance opstod, da Daniel Stenderup sendte en fejlaflevering mod Lasse Steffensen, som dog ikke udnyttede den.
Kort før pausen sendte Hvidovre endnu et nyrestød mod gæsterne. Det hele startede med, at Schultz i Vendsyssels mål uprovokeret sparkede bolden ud over sidelinjen. Indkastet til HIF endte med en afslutning fra Fredrik Krogstad fra kanten af feltet, som Schultz kun halvklarede. Bolden endte for fødderne af Greko, som frit kunne vælge, hvordan han ville sparke 3-0-målet ind.
Ned i tempo
2. halvleg blev ikke uventet en lidt kedelig affære. Gæsterne kom bedst ud og lagde et lille pres på Hvidovre de første ti minutter, men så gik luften af Vendsyssels spil. Hvidovre virkede til at være tilfredse med situationen og satsede ikke rigtig fremadrettet. Selvom det var Vendsyssel, der skulle jagte, var det alligevel HIF, der havde de største chancer. Efter 55 minutter tog Simon Makienok bolden godt til sig og vendte rundt, hvorefter han fandt Frederik Høgh i en god position. Høgh var tæt på at blive dobbelt målscorer, men Vendsyssels keeper fik sendt bolden på overlæggeren.
Efter 72 minutter var det i stedet gæsterne, der fik reduceret, da den indskiftede Shandyr Borgelin trængte sig igennem HIF’s defensiv og prikkede bolden forbi Filip Djukic i målet. Minuttet efter kunne Simon Makienok have slukket Vendsyssels håb, da Fredrik Krogstad sendte et indlæg ind til den høje angriber, som fik sendt et godt hovedstød mod mål, - men en flot redning af keeperen forhindrede Makienok i at komme på måltavlen.
Hvidovre fik arbejdet de tre point hjem og holder fast i toppen af tabellen, hvor der er tre point op til FC Fredericia på 2. pladsen. Fredag aften venter Hillerød i en vanskelig udekamp på Farum Park. Hillerød overraskede mange ved at besejre AC Horsens på hjemmebane forrige weekend.