Det sker i weekenden: Stort indendørs loppemarked

Det sker i weekenden: Stort indendørs loppemarked

Hvidovre Lions inviterer igen til loppemarked i Kometen - på lørdag og søndag

ARRANGEMENT: Hvidovre Lions afholder igen stort loppemarked i Kometen i den kommende weekend den 9.-10. november, med gratis entré for publikum.
Allerede et par måneder før Lions Hvidovres loppemarkeds afholdelse kunne man igen melde alle stande udsolgt. Til det store indendørs loppemarked i Kometen vil der derfor være et bredt udvalg af brugte varer, og der bliver rig mulighed for at gå på jagt blandt de cirka 50 stader for at finde lige netop det, man ikke kan undvære.
– Vi fortsætter, efter de sidste store succeser med indendørs loppemarked, igen her i november, siger præsident i Lions Hvidovre Suzette Reenmers og fortsætter:
 – Vi har derfor stablet et stort indendørs loppemarked på benene med cirka 50 stande, som vi håber at borgerne vil tage godt i mod og komme og besøge. Alt overskud fra vores lokale aktiviteter, såsom nytårskoncerten, foredrag, og loppemarked, går jo ubeskåret til forskellige projekter lokalt, nationalt og internationalt...
Baren er åben i hele åbningstiden, og her kan købes kaffe, kage, drikkevarer samt lidt godt til børnene til en rimelig pris.

Loppemarkedet finder sted i Kometen i weekenden den 9. og 10. november – både lørdag og søndag fra kl. 10-15.
Hele overskuddet ved Lions aktiviteter går ubeskåret til hjælpearbejde blandt medmennesker, der trænger til en hjælpende hånd.
red
menu
menu