Ny lys-regulering skal styrke trafik-sikkerheden

Ny lys-regulering skal styrke trafik-sikkerheden

NYHEDER: Her i starten af november begynder Hvidovre Kommune arbejdet med at etablere et nyt trafiklys, hvor Bibliotekvej møder Avedøre Havnevej.

Stedet har i løbet af en periode været ramt af en række forskellige trafikuheld. Der har været cyklister involveret i mange af uheldene, og derfor er der særlig fokus på komme netop disse uheld til livs.

Lysreguleringen styrer kun trafikken i det nordgående spor mod Holbækmotorvejen, da der ikke etableres en krydsning af Avedøre Havnevej.

Anlægsarbejdet betyder, at Avedøre Havnevej i en kort periode i løbet af projektet bliver snævret ind, så der på en lille strækning kun vil være en kørebane åben i begge retninger. Udover det regner man ikke med, at etableringsarbejdet kommer til at forstyrre trafikken i særlig grad.

Vejarbejdet skal efter planen starte i uge 44 eller uge 45, og det forventes, at lyskrydset står færdig inden året er omme.

menu
menu