De skal genbruges

Genbrugte mursten skal bruges til udvidelse af Klub Nord, skriver CENTER for TRAFIK og EJENDOMME:
LÆSERDEBAT: ”Hvad skal murstenene bruges til?”, spurgte en borger i Hvidovregade i sidste uges avis. Murstenene, som nu står opbevaret i nogle containere på græsset ved Paletten, skal bruges til udvidelsen af Klub Nord i Hvidovregade 20. Der er tale om genbrugte mursten – og fliser – som kommer fra bungalowen på Hvidovregade 47, som var en kommunal daginstitution. Da bygningen blev revet ned, blev mursten og fliser renset, og vi glæder os til at se dem genbrugt i det nye byggeri. Vi forventer, at udvidelsen af Klub Nord kan gå i gang efter sommerferien, og at den vil være færdig i april 2026.
Venlig hilsen
Center for Trafik og Ejendomme Hvidovre Kommune