LÆSERDEBAT: Jeg ser at Frivilligcenter Hvidovre tilbyder et 6 ugers gratis åndedrætsforløb på Risbjerggaard i samarbejde med ’’åndedræt i fokus’’ fortrinsvis for mennesker hvor arbejdslivet er på pause. (Se frivilligcenterhvidovre.dk)
Vi går jo alle rundt og trækker vejret (forhåbentligt) men har vi glemt hvad et godt bevidst åndedræt kan gøre for os?
Afstresse? Forbedre søvn og lungefunktion?
Velfortjent pause?
Øge koncentrationsevne?
Jeg var med da et lignende forløb blev tilbudt seniorer og jeg er blevet hængende, for det gik jo op for mig at vi bærer rundt på en værktøjskasse af handlemuligheder som jeg slet ikke var bevidst om. Tænk at jeg skulle blive senior for at opdage det. Tak til Lene og Christina (Åndedrætifokus.dk)
Så min anbefaling: Prøv det!
At lære os at bruge åndedrættet bevidst kan vel ses som alment helsebringende og burde måske egentlig have en sundhedspris?
Med venlig hilsen
N Jensen