.

ÆLDREBOLIGER MÅ PRIORITERES LANGT HØJERE

Ældre Sagen Hvidovre har givet høringssvar til Gungehusprojektet og kommuneplanen:
Ældre par i bolig
Ældreboliger

AKTUEL KOMMENTAR: Vores fokus er områder der rummer såvel Ældrepleje, Trivsel for ældre, Seniorvenlig by, Plejeboliger og boliger tilegnet + 50-årige, derfor har vi i høringssvar til Gungehusprojektet og kommuneplanen, givet udtryk for vores undring over, at der ikke tænkes plejehjemsboliger- ældrevenlige- og seniorbofællesskaber med et fællesmødested som alle kan benytte og udvikle aktiviteter og herved nedbring ensomhed.

Ældre Sagen Hvidovre har i vores egen lille undersøgelse af hvilken boligform seniorer ønsker sig, konstateret at 57% gerne vil Seniorbofællesskaber, 15% Plejeboliger/plejehjem og 28% Ægtepar plejehjems-boliger. Netop seniorbofællesskaber er et godt alternativ til andre boligformer, og er mere fremtidssikret for at bekæmpe de store issues som ensomhed og isolation, og hvor dokumenteret undersøgelser viser øget livskvalitet og bedre sociale relationer.

Ældre Sagen Hvidovre mener, at kommunen skal prioritere boligudviklingen, iht. kommunens officielle boligpolitik, hvis formål er at sikre, at udbuddet af boligformer matcher fremtidens behov og bidrager til en bedre by med høj livskvalitet.

Ældre Sagen Hvidovre ser frem til, at vores høringssvar giver positiv respons, til glæde for Hvidovre.

 

Bestyrelsen.

Del med: