.
ANNONCE

Præstetanker

Sognepræst Niels Christian Poulsen skriver om Ansgar

KIRKE: I år fejres 1200-året for Ansgars komme til Danmark og Norden for at forsøge at udbrede kristendommen og gøre danerne og andre nordboere kristne.
Der har været forskellige markeringer af jubilæet. Der er skrevet en kantate med tekst af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal og musik af organist og komponist Christian Præstholm. Kantaten indeholder bl.a. Iben Krogsdals salme ”Der stråler igen om jordens rand”; den er inspireret af den salme, Grundtvig skrev til 1000-jubilæet i 1826; og den salme er jo ”Den signede dag med fryd vi ser”. Der har været Folkemøde i Ribe i pinsen med festgudstjeneste og i løbet af året flere andre festligheder og markeringer af jubilæet.
Ansgar var født 801 i Amiens i Nordfrankrig, og han døde år 865 som ærkebiskop i Bremen.

Ansgar voksede fra han var ca. fem år op i et benediktinerkloster i Flandern, hvorfra han blev overflyttet til et datterkloster i Sachsen. Han var altså benediktinermunk og blev missionær.
For i 826 opfordrede den magtfulde frankiske kejser Ludvig den Fromme Ansgar til at følge med den nyligt døbte danske tronprætendent Harald Klak til Danmark. Angiveligt blev Harald Klak snart fordrevet.
Målet var at kristne danerne og andre folkeslag nord for kejserriget og herved knytte dem tættere til det frankiske rige. Med Ansgar og den frankiske mission, som Ansgar var en del af, begyndte den lange omvendelse af nordboerne til kristendommen; det var en proces, der i de følgende århundreder førte Danmark og senere hele Norden ind i den kristne, latinske kulturkreds.
I 800-tallet blev Norden kun pletvis kristent. I Danmark blev missionen i første omgang ikke til noget.
Omkring 830 kom Ansgar til den svenske handelsby Birka i Mäleren, hvor Ansgar havde nogen fremgang i den kristne mission, og adskillige lod sig døbe. Blandt dem var en høvding, som på sin egen grund byggede Nordens første kirke.
Den første kirke i det nuværende Danmark blev bygget i Ribe i sidste halvdel af 800-tallet, måske ca. 855. Det er indlysende, at den kongelige beskyttelse, som man kunne få i de internationalt prægede byer som Slesvig og Ribe, var en forudsætning for Ansgars mission.

Den gennemgribende kristning begynder i Danmark først fra anden halvdel af 900-tallet, som det bliver proklameret af Harald Blåtand på den store Jellingesten, som der i øvrigt står en kopi af ovre på Hvidovrevej.

Takket være sin missionsvirksomhed er Ansgar blevet kaldt Nordens apostel. Ansgar gled næsten ud af historien, indtil Grundtvig genopdagede ham i 1800-tallet og gjorde ham til en del af den fælles nordiske erindring.

Grundtvigs salme “Den signede dag” blev afvist af kirketoppen og Kancelliet ved Ansgarjubilæet i 1826.
Biskop Friederich Münter forbød salmen til jubilæet, bl.a. fordi den ikke havde en kendt melodi (komponeret af C.E.F. Weyse). Da Grundtvig ikke fik lov til at få salmen (og andre, han havde skrevet til jubilæet) sunget ved tusindårsfesten for Ansgars ankomst, valgte han at nedlægge sit embede som residerende kapellan ved Vor Frelsers Kirke. Han overværede i stedet fejringen fra sit vindue.
På grund af forbuddet forsvandt “Den signede dag” fra offentligheden i en årrække. Først fra 1850 begyndte den for alvor at vinde indpas, og i dag er den en af de mest elskede salmer i den danske sangskat.

Her kommer mit bud på en salme til 1200-årsjubilæet:

I anledning af 1200-års jubilæet i 2026 for Ansgars komme til Danmark

Mel.: Den signede dag med fryd vi ser

 

  1. I år fejrer vi, en munk kom her;

det tolvhundred’ år er siden.

Ansgar hed han, han var missionær,

medbragte til tro en viden:

Fader, Søn og Helligånd Gud er,

der menneske blev i tiden!

 

  1. Ansgar kom fra syd og drog mod nord

til daner den tro at bringe.

Den tro fast er bundet til et ord;

det ord vil med hjerter svinge.

Det lyder ved dåb og nadverbord;

det kommer på Åndens vinge.

 

  1. Var rummet et andet for Ansgar,

var Jorden hans verdens center,

dog tiden, der går, den samme var;

til sidst den til død os henter.

Men netop den tro, Ansgar frembar,

den vil, at med håb vi venter

 

  1. på Sønnen, som kom til denne jord;

hans Ånd vil vort liv forandre.

Som opstanden han til himmels fór,

men lover med os at vandre.

I løftet vor dybe glæde bor.

Den deler vi helst med andre.

 

  1. For Nordens apostel tak, vor Gud;

størst tak, at du Sønnen sendte.

Din kærlighed leved’ han helt ud.

På korset han den fuldendte.

Send os, Herre Jesus, med dit bud:

tro, håb, kærlighed – du tændte!

Niels Christian Poulsen 2026

 

 

 

Del med:
© 2026 LokaMedia