.
ANNONCE

DØDSFALD

Ib Malthe Pedersen
Ib Malthe Pedersen

NEKROLOG: En af HIF’s gamle fodboldkæmper, Ib Malthe Pedersen, er ikke mere. Han afgik ved døden på hospice den 24. juli, efter længere tids sygdom, i en alder af 85 år.

Ib Malthe spillede i HIF helt fra lilleputalderen, og var igennem tiden at finde på klubbens bedste ungdomshold. Som senior var han i hård konkurrence i den succesfulde 60’er-årgang, men nåede dog syv førsteholdskampe med debut i 1960.

Ib Malthe var født i Hvidovre og boede i kommunen hele livet – de sidste 53 år i rækkehuset med Hanne Andersen, med hendes fire børn som han var som en far for. Han var murer af profession og en af de rigtigt dygtige af slagten ovenikøbet.

ANNONCE

Men han var også et nysgerrigt menneske med en stor videbegærlighed.

Fugle var en af hans hobbys. Men han var også en ivrigt lystfisker og et naturmenneske. Megen tid blev tilbragt i den svenske natur med familien.
I 2017 blev han ramt af kræft men kæmpede videre og fortsatte længe sine daglige cykelture, bl.a. til HIF’s Gamle Kæmper.

Ib Malthe blev bisat fra Risbjerg kirkegårds kapel i torsdags, og blev mindet ved en højtidelighed hos HIF’s Gamle Kæmper i klublokalet på Hvidovre Stadion.
m-

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia