.
ANNONCE

Slip for madlavning

Folkekøkken på biblioteket - tre hyggelige efterårsaftener med god mad og sjove oplevelser
Avedøre BIbliotek og Kulturhus inviterer til tre folkekøkkener i efteråret.

ARRANGEMENT: Dette efterår inviterer Avedøre Bibliotek og Kulturhus til tre folkekøkkener, hvor du slipper for at lave mad derhjemme og ovenikøbet får god underholdning med i prisen. Så tag venner, familie og naboer med, eller kom ene mand eller kvinde og deltag i et hyggeligt samvær og god mad fra lokale SmagsVærk.

Man skyder det hele i gang torsdag den 3. september med lækker kalvefrikassé eller en vegetarisk sellerifrikassé samt frisk haricots verts-salat. Der er fællesspisning kl. 17.30, og ca. kl. 18.30 kan du opleve et lokalt foredrag ved oldermand Johnni Andersen fra Avedøre Landsbylaug. Han vil tage os med på en levende fortælling om bydelen. Samtidig er der hyggelig højtlæsning for børnene inde på biblioteket.

Spisning og banko

ANNONCE

Torsdag den 1. oktober skrues der op for hyggen med folkekøkken og klassisk banko. Efter spisningen finder man bankopladerne frem og spiller om hyggelige præmier. Aftenens menu byder på cremet pasta med laks og spinat eller vegetarisk pasta à la romesco med marinerede auberginer, samt rødbedesalat med citrus og ristede kerner til alle.

Den sidste fællesspisning i sæsonen finder sted torsdag den 12. november, og bliver en stemningsfuld aften med musik. Avedørekoret under ledelse af organist Nadja Aristoff synger, og aftenen starter og afsluttes med fællessang, så alle kan være med. Menuen er en klassiker, nemlig boeuf bourguignon med braiseret oksebov eller en vegetarisk version med sæsonens rodfrugter – og så en grøn salat med vinaigrette til alle.

Spisebilletter á 100 kr. pr. gang skal købes på forhånd via hvidovrebib.dk eller på et af bibliotekerne i kommunen. Der sælges ikke billetter i døren. Biblioteket sørger for vand på bordene, kaffe eller te samt aftenens underholdning. Har du lyst til lidt ekstra, kan du købe dessert på dagen. Dørene åbnes kl. 17, og selve spisningen starter kl. 17.30, og det hele slutter senest kl. 20. NB. Børn under 12 år spiser gratis.

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia