.
ANNONCE

Aktiv Sommer: Beachvolley og pizza for børn og unge

Er du mellem 10 og 16 år, og har lyst til at bruge nogle sjove sommerdage på sandet? Så er beachvolley måske noget for dig
Pige spiller beachvolley på stranden
Hvidovre Volleyball Klub byder på gratis beachvolley ved Hvidovre Friluftsbad.

AKTIV SOMMER: Hvidovre Volleyball Klub inviterer til fire eftermiddage med beachvolley ved Hvidovre Friluftsbad, hvor alle kan være med – uanset om man har prøvet sporten før eller ej.

Volleyball spilles over hele verden på både sand, græs og i haller, og på beachvolleybanen lærer deltagerne regler, tricks og teknikker, som adskiller sig fra den klassiske indendørs volleyball. Der bliver også tid til lege, fysisk træning og masser af fællesskab.

Der er træning torsdag den 9., 16. og 23. juli fra kl. 16 til 18. Begge aldersgrupper træner samtidig:

  • Hold 1: 13-16 år
  • Hold 2: 10-13 år

Der tilstræbes nye holdinddelinger fra gang til gang, så deltagerne får mulighed for at møde nye venner og spille med forskellige på deres eget niveau.

Pizza på menuen
Alle deltagere får en volleyball med hjem, så spillet kan fortsætte i sommerferien, og hver aktivitetsdag afsluttes med pizza og hygge.

– Tag familien med i Hvidovre Friluftsbad og få en hyggelig sommerdag sammen. Hvidovres børn har gratis adgang, så husk at medbringe sundhedskort til indgangen, lyder det fra Hvidovre Volleyballklub.

Man skal desuden huske idrætstøj, vanddunk og gerne en ekstra T-shirt samt badetøj og håndklæde.

Arrangementet er gratis og arrangeres af Hvidovre Volleyball Klub – tilmelding på hvidovre.dk/aktivsommer

red

Del med:
© 2026 LokaMedia