LÆSERDEBAT: Enhedslisten har lagt særlig vægt på gratis tandpleje i regeringsforhandlingerne!
Er gratis tandpleje uforsvarligt og økonomisk ruin?
NEJ!
God tandpleje for alle er ikke bare signalpolitik, men helt retfærdig politik og der skal en hel del til at få mig til at skrive Retfærdig.
God tandtilstand gør virkelig en stor forskel, fysisk fremtoning, når du skal søge et job og indgå i sociale sammenhænge, men nok langt vigtigere kommer dette tiltag til at ændre på Lighed i Sundhed, god tandsundhed fremmer robustheden generelt i helbredsmæssig retning og for dem der får hjælp, mindskes risikoen for hjerte-/kar-lidelser, diabetes og andre så kaldte livsstilslidelser, så det som bliver udråbt til en skattebetalt deroute, kan meget vel vise sig at blive en økonomisk gevinst, desværre rummer vores finansministeriums ”Økonomiske modeller” ikke tværsgående beregninger, den viser kun: Tandpleje = så mange kroner, men ikke, bedre helbredstilstand = mindre sundhedsudgifter = færre udgifter!
Gratis tandpleje er et godt tiltag for Hvidovre, en gruppe udsatte borgere får et langt bedre liv og et væsentligt forbedret helbred, der betyder færre sundshedsrelaterede udgifter.
I Enhedslisten er vi ret stolte af dette tiltags værdi i forhold til vores udsatte borgeres livskvalitet og også over de langtrækkende konsekvenser af denne ændring i vores fælles syn på tandpleje kommer til at skabe
Karin Kofod
Enhedslisten