LÆSERDEBAT: For et halvt år siden mistede jeg mit gebis. Det blev smidt ud af en hjemmehjælper under et besøg i mit hjem. Gebisset lå ikke i skraldespanden og var ikke kassabelt. Det var bare en arbejdsdag, hvor en ting i mit hjem forsvandt ud ad døren sammen med skraldespanden – og med den en væsentlig del af min livskvalitet.
Jeg er diabetiker, og uden mit gebis kan jeg ikke spise optimalt. Det påvirker min kost, og min sundhed, hver eneste dag, i nu seks måneder.
Jeg har ikke lyst til at hænge nogen ud. Den enkelte hjemmehjælper har jeg intet ondt at sige om – fejlen kunne ske for enhver, og jeg tror ikke, den var ondskabsfuld. Men jeg vil gerne belyse, hvad der sker bagefter, for det er her, mit egentlige problem ligger.
Sagen har nu ligget i Hvidovre Kommune i et halvt år. Senest har jeg ventet tre måneder hos Socialforvaltningen – uden at høre én eneste lyd. Ingen afgørelse, ingen status, intet brev. I mellemtiden lever jeg uden gebis og får det lidt værre hver måned, der går.
Jeg ønsker ikke konflikt med kommunen. Jeg ønsker mit gebis erstattet og en undskyldning for sagsbehandlingstiden. Men især håber jeg, at nogen i Hvidovre Kommune læser dette og tænker: Hvordan sikrer vi, at det ikke sker for den næste borger?
J.L.
