LÆSERDEBAT: Bredalsparken er et gammelt nedslidt byggeri, som det er fuldstændig umuligt at bo i hvis man er det mindste lyd følsom.
Ingen advares om de støjende lydforhold, hverken den fuldstændige katastrofale fraværende lydisolering, eller det faktum at man skal leve med stærkt summende lavfrekvent støj fra rør og radiatorer det meste af året, og forskellige bankelyde hver eneste gang overbo, underbo eller jeg selv regulerer på radiatorer i værelse, baderum eller køkken, hvilket jo sker adskillige gange i døgnet.
Enhver regulering af radiatorerne medfører høje bankelyde, som kan høres i HELE lejligheden, selv med lukkede døre, bliver man ”underholdt”.
Faktisk er der så lydt i Bredalsparken at jeg kan sidde i min sofa i stuen med lukket stuedør, og alligevel høre når overboen tisser på sit toilet.
Her midt i juni måned er der stadig fuld blus på den lavfrekvente støj i min stue, og jeg “sover” om natten med en tændt radio til at overdøve støjen.
I min opgang har der været mindst 12 flytninger på 2 år, og en del flytninger i blokken overfor som jeg kan se fra mit køkkenvindue.
På ejendomskontoret bliver klager fuldstændig ignoreret, og seneste “tilbud” var at en blikkenslager IGEN kunne komme forbi med en sludder for en sladder, og når jeg gør opmærksom på at blikkenslageren for år tilbage har forklaret at det kun er regulering der kan forsøges, så forestiller man sig jo at der så forsøges med noget regulering – men næ, nej, der kan bookes til et nyt besøg der jo ikke giver mening.
Der skal forsøges regulering, og ikke SNAKKES!!!
Blikkenslageren kunne i 2024 fortælle mig, at støjen kom fra systemet som skal køre på den måde for at andre i blokkene længere nede kan få varme. Han fortalte at det eneste man kan gøre er at forsøge at regulere lidt i det computerstyrede gamle system, og reguleringen hjælper så på STØJEN ganske kort.
Det er jo fuldstændig ubegribeligt at man bruger tid på at sende en blikkenslager over til en beboer med samme besked som for år tilbage om et STØJproblem som jo helt åbenbart ikke kan løses ved snak, men som udelukkende kan forsøges at løse midlertidigt med REGULERING.
Der bliver ikke sparet på lovprisninger af Bredalsparken, og sådan har det været i 50 år – ingen bliver forberedt på de katastrofale akustiske forhold for den ca. 1/3 af mennesker der generes af og må leve med helbredstruende støjgener- det burde være ulovligt med den falske beskrivelse og lovprisning af bebyggelsen.
Tænk at det er lovligt at beskrive bebyggelsen helt uden at være ærlig omkring de katastrofale akustiske forhold som for lyd følsomme kan få dem til at overveje at stikke to spisepinde i ørerne og slamme dem helt ind i forsøg på at opnå en smule ro.
Det er særdeles sundhedsskadelig at blive udsat for uønsket støj – det er faktisk livstruende!
Der er mange andre problemer i bebyggelse og i administrationen som trænger til opdatering og forbedring. Jeg har ex. bedt om at få blikkenslagerens forklaring og respons på mine klager skriftligt, men det kan ikke lade sig gøre. Det såkaldte beboerdemokrati er bluf!
Da det gamle byggeri blev opført havde ca. 7% af beboerne bil – hvilket er helt anderledes idag – der bliver inddraget flere og flere områder som skal bruges til bilparkering, samtidig med at det er helt umuligt at få sin cykel op fra kældre i dele af bebyggelsen pga. meget stejl hældning – helt uden at der er ændringer muligt.
Parkeringspladser kan der bruges penge på, men cyklister er der ingen i bestyrelsen der gider at forholde sig til – der får man blot at vide at kommunen forbyder at ændre noget i bebyggelsen pga. bevaringsværdighed!
Bredalsparkbeboer
i støjhelvede