LÆSERDEBAT: Det er trist at læse formanden for Risbjerggaard Gruppen beskrive kommunens behandling af foreningen. Trist fordi der her er tale om en frivillig forening, hvis erklærede formål netop er at tilbyde folkeoplysende aktiviteter. Ikke alene nægter man godkendelse i henhold til loven om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, man har også undladt at forelægge sagen for folkeoplysningsudvalget, som netop er nedsat med henblik på at vurdere om foreningen opfylder kravene til en folkeoplysende forening. I det udvalg har man den indsigt, som skulle garantere en korrekt behandling.
Kronikken beskriver, hvordan foreningen flere gange har imødekommet kommunens ønsker om at få at forskellige forhold tydeliggjort i vedtægterne f.eks. at der ikke er tale om en kommerciel virksomhed. Jeg er bekendt med, at det flere gange har medført, at der måtte afholdes ekstraordinære generalforsamlinger.
Kommunen har tilbudt foreningen en godkendelse som ”kulturel forening”. Det er en særlig kommunal ordning, som ikke rummer den sikkerhed, som foreningen ønsker sig. Jeg kan godt forstå, at det ikke er tilfredsstillende.
I de fleste frivillige foreninger samles medlemmerne om en bestemt interesse, og gennem dens aktiviteter skabes et folkeoplysende fællesskab. I Risbjerggard Gruppen er det folkeoplysende selve formålet, og aktiviteternes form kan variere i forhold til medlemmernes resurser og aktuelle muligheder. Det kan være sanggrupper, det kan være byfester eller det kan være foredrag med debat. Der ønskes også mulighed for at afholde koncerter, men det da også fremme fællesskaber. Det er vel også derfor, at der særligt for oplysningsforbund er en pulje til kulturelle aktiviteter. Der er vel heller ikke noget, som forhindrer kommunen i at anerkende en forening som både folkeoplysende og kulturel.
Jeg mener, at det er uberettiget at nægte at lade foreningens ansøgning behandle i folkeoplysningsudvalget.
Hilsen
Flemming Thøgersen,
tidligere formand for
folkeoplysningsudvalget
