.
ANNONCE

TAG ET ALVORLIGT KIG PÅ TRAFIKKEN I NORD

En BEKYMRET BORGER med en opfordring til politikerne:
En Bekymret Borger: – Kirkebroen er voldsomt plaget af gennemkørende trafik der både omfatter person- og lastbiler.

LÆSERDEBAT: Der har den seneste tid været indlæg i Hvidovre avis, hvor høj fart og trafikmængde er blevet fremhævet på Rebæk Allé, Femagervej og M Bechs Allé. Disse indlæg er blevet besvaret hurtigt af indlæg fra Hvidovre kommune i Hvidovre avis. Det er positivt, at Hvidovre kommune besvarer henvendelser fra bekymrede borgere i Hvidovre avis.

Hvad der undrer mig er, at jeg er bekendt med flere borgere, der i årevis har kontaktet Hvidovre kommune om tilsvarende problemer på Kirkebroen, uden at blive hørt på samme måde, som Hvidovre kommune giver udtryk for i de seneste indlæg til Hvidovre avis.

Jeg er enig i, at flere af vejene i Hvidovre nord er voldsomt trafikplagede. Ifølge Hvidovre kommunes trafikplan er de primære veje til at gennemkørende trafik i det område er (foruden Hvidovrevej) Kløverprisvej, Rebæk Allé, Femagervej, Præstemosen og Allingvej. Det er vigtigt, at Hvidovre kommune sikrer, at den gennemkørende trafik på de veje overholder fartgrænser og i øvrigt kører hensigtsmæssigt. Jeg er også enig med de øvrige indlæg i Hvidovre avis i, at flere biler på de veje kører alt for stærkt og uhensigtsmæssigt.

ANNONCE

Hvad jeg derudover vil fremhæve, er, at Kirkebroen er voldsomt plaget af gennemkørende trafik, der kører for stærkt. Den gennemkørende trafik omfatter både personbiler, erhvervskørsel, lastbiler og busser, der kører fra Hvidovrevej til Avedøre Havnevej.

Hvidovre kommunes støjhandlingsplan fra 2024 viste f.eks., at trafikken på Kirkebroen er på niveau med f.eks. Kløverprisvej og oversteg trafikken på Femagervej, selvom Femagervej har til formål at afvikle gennemkørende trafik, og Kirkebroen ikke har.

Det er mit håb, at Hvidovre kommune og kommunalpolitikerne tager et alvorligt kig på trafikken i Hvidovre nord for at sikre, at trafikken afvikles via de veje, der er beregnet til det, og at trafikken på de veje afvikles forsvarligt og inden for hastighedsgrænserne.

Med venlig hilsen 
En bekymret borger på 
Kirkebroen 

Del med:
ANNONCE
Lokale nyheder fra Hvidovre
Hvidovrevej 109, 2650 Hvidovre
Tlf. 36 49 55 55
© 2026 LokaMedia