LÆSERDEBAT: Kære Borgmester Anders Wolf Frisendahl Andresen.
Tak for svaret i Hvidovre Avis den 20. maj 2026.
Starter med at citere: Jeg forstår godt, det lange forløb med Helhedsplanen, de mange ændringer undervejs og usikkerheden, om både økonomi og håndtering af asbest skaber frustration blandt beboerne i Hvidovreparken. Citat slut:
Tillad at jeg skriver lidt af teksten, fra en gammel dansk ”Popsang” – der lyder citat ”Du forstår ingenting – hvad jeg end forsøger – hvad skal det føre til? citat slut:
Hvor svært kan det være at svare med et Ja eller Nej?
Jeg læser mellem linjerne af svaret, – at ingen fra Kommunal Bestyrelsen gennem årene, har deltaget i Hvidovre Boligselskabs Organisationsbestyrelsesmøder.
Men udelukkende har truffet beslutninger plus bevillinger, ud fra Boligorganisationens (KAB’s) henstillinger og fremlæggelser. Det har taget mere en et halvt år , at komme frem til det svar.
Det er det jeg på godt gammel dansk sprog, – vil kalde – en flugt fra ansvaret, – at spille ”Ping-Pong” med boligadministrationen. I har en pligt til tilsyn, når der bliver gjort opmærksom på mangler m.m..
Kære Borgmester – det er KB der bevilger igangsættelse plus økonomisk garanti – ud fra Helhedsplanen.
Som I sammen med Boligadministrationen, har indgået en ”Studehandel” med, – hvor det er totalt ændret fra sammenlægning til større familieboliger – til nu Seniorboliger/tilgængelighedsboliger. Samt man i samme forbindelse fraviger Kommune Atlas som i andre tilfælde håndhæves strengt.
Du skriver til sidst i svaret, at Kommunen vil følge tæt, inden for myndighedsrolle (det er også på tide).
Personligt mener jeg det er et totalt svigt fra Kommunal side og afventer en ny Regeringsdannelse og vil fremlægge sagen for Social og Boligstyrelsen.
Venlig hilsen
Lis Gunnlaugsson