LÆSERDEBAT: I en tidligere udgave af Hvidovre Avis skrev en læser, at hun var bekymret for trafiksikkerheden for de mange børn, der cykler ved hjørnet af Claus Petersens Allé og Neergårds Allé.
Tak for at dele en bekymring, som kan være med til at sætte fokus på trafiksikkerheden i lokalområdet.
Børns sikkerhed i trafikken optager både os i kommunen og mange borgere. Samspillet mellem bilister, cyklister og gående kræver opmærksomhed og hensyn fra alle trafikanter, særligt på strækninger, hvor mange børn færdes. Vi har på nuværende tidspunkt ikke planer om nye vejændringer på Claus Petersens Allé.
Men det er værdifuldt, når I deler jeres oplevelser og observationer fra hverdagen. Hvis du har en konkret henvendelse om trafikale forhold, kan du altid kontakte os direkte på toe@hvidovre.dk eller via ”Giv et praj” på din telefon eller på hvidovre.dk.
Venlig hilsen
Filip Hedegaard-Kristensen
Vej- og parkchef,
Hvidovre Kommune