.

SPILD AF VARME

Hvorfor hænger fjernvarmen fast i stenalderen?, skriver EN BEBOER:

LÆSERDEBAT: Når fyringssæsonen snart går i gang, og vi skruer op for varmen i de danske boliger, gentager et velkendt ritual sig. Vi bliver bedt om at spare på energien, huske at lufte ud med gennemtræk og ikke mindst huske at lukke for radiatorerne imens.

Men hvorfor skal det overhovedet være en manuel opgave, der er overladt til tilfældig glemsomhed?

Moderne elektronik og intelligente hjemmeløsninger har for længst opfundet systemer, der tænker selv. En computer går i dvale, når den ikke bruges, og skærme slukker automatisk. Alligevel ser vi, at udrulningen af fjernvarme – som ellers hyldes som den grønne standard – hænger fuldstændig fast i forældet teknik. Traditionelle fjernvarmetermostater mangler den helt enkle, men afgørende funktion, som digitale elradiatorer og smarte termostater har: Open Window-detektering.

Når termostaten er rent mekanisk og ikke kan mærke, at der strømmer isnende kold udeluft ind ad et åbent vindue, fortsætter den ufortrødent med at fyre for gråspurvene. Det koster dyrt på både energiregnskabet og CO₂-kontoen, og det sender regningen direkte videre til forbrugerne, blot fordi installationerne ikke følger med tiden.

I en tid hvor fjernvarmen udrulres i et massivt tempo, burde der være et langt hårdere fokus på fremtidssikrede og ”idiotsikre” bygningsinstallationer. Det kan ikke være rigtigt, at energieffektiviteten i vores boliger skal bero på, om lejeren husker at dreje på en gammeldags ventil, hver gang der skal frisk luft ind.

En beboer

Del med: