.

Ny kunstner vil skabe dialog og eftertanke

Hendes værker kan ses på første sal i Kulturhus Risbjerggaard

NON: Helle Sas er en dansk billedkunstner med base på Nørrebro i København, som skaber visuelle værker og kunstudstillinger, der indbyder til refleksion.

Hun arbejder struktureret med research, billedindsamling og æstetiske overvejelser for at skabe et eftertænksomt visuelt rum. Hun har blandt andet udstillet på blandt andet Halsnæs Bibliotekerne, Kofoeds Skoles galleri, Kedelhallens café og Kunstvæggen.

– Hvor nogle kunstnere lægger vægt på at arbejde i et medie, har jeg det helt anderledes. Jeg er evigt nysgerrig og er altid i gang med at fortolke en ny måde at omsætte mine indre tanker og stemninger til ydre udtryk. Senest har jeg arbejdet med det svært tilgængelige område, videoinstallation, i forbindelse med noget eksamen på Kunsthistorie på KUA, siger Heller Sas.

Helle Sas er uddannet som billedkunstlærer og har løbende deltaget i kurser hos andre kunstnere for at blive inspireret og dygtiggøre sig.

– Jeg begyndte at vise min kunst frem efter et sygdomsforløb i 2024. Jeg ønsker at vise at kunst kan både være smuk og grimt. Derfor er det vigtigste for mig ikke nødvendigvis at kunne hænge på væggen ved spisebordet og se pæn ud, men skabe dialog og eftertanke, lyder det fra Heller Sas.

Helle Sas håber, at hun med sin udstilling på Svalegangen vil få beskueren til at stoppe op og undres. Det kan man teste på egen krop fra 12. september og frem til 9. oktober, hvor værkerne kan ses på første sal i Kulturhus Risbjerggaard.

Del med: