LÆSERDEBAT: Undertegnede er født og opvokset i Hvidovre, flyttede fra Hvidovre da jeg var 32 år og har stor kærlighed til kommunen. Har altid oplevet det som en god kommune at blive gammel i. Altså længe man selv kan det hele.
Sidste 10 måneder – ”et helvede”
Min far har boet i Hvidovre det meste af sit liv. Han blev 93 år – sov stille ind 21. juli på Strandmarkshave efter 10 måneder i “helvede”.
Han klarede sig selv til ult. september 2025, hvor han faldt og fik kraniebrud. Derefter var hans liv ikke godt.
Kom på genoptræning på Svendebjerghave i fire uger efter to ugers indlæggelse. På Svendebjerghave gik det ok med at få noget af førligheden tilbage.
Derefter over syv måneder med indlæggelse pga. fald og efterfølgende aflastning på Svendebjerghave.
Ringe visitering
Min far kunne ikke klare sig selv og fik fuld hjemmepleje, mad udefra (kun kort periode) og sporadisk rengøring.
Vi (min bror og jeg) brugte megen tid på at få visiteringen til at forstå, at han skulle væk fra sit hjem, da alt hvad han prøvede at gøre som han plejede ikke lykkedes.
Han faldt gentagne gange, kunne ikke styre sin afføring og fik ble. Han ville selv vaske tøj, det gik heller ikke, da han endte med at lægge en “lorteble” ind i maskinens sammen med hans tøj.
Han ringede om aftenen til mig for at sige at han ikke havde fået noget mad idag ej heller medicin. Helt uacceptabelt.
Han var stædig, men kunne ikke det han plejede.
Heller ikke at gå over og handle lidt. Hjernen havde taget skade, så han blev hurtigt forvirret.
Det var nederlag på nederlag.
Hjemmeplejen så uværdigt
Hjemmeplejen svigtede gang på gang (manglende ressourcer)- jeg kom hjem til ham, og der var afføring på hans lænestol, på karme, døre og på gulvet. Igen troede han selv at han kunne skifte ble etc.
Jeg klagede til lederen af hjemmeplejen og sende billeder med afføringen etc. Hun beklagede meget, men det ændrede desværre ikke situationen.
Han levede af blødt brød, lidt yoghurt og proteindrik i flere måneder. Da han ikke kunne lide maden udefra, tabte sig meget og gav lidt op.
Os børn stod for indkøb, tøjvask og rengøring, da kommunens rengøring desværre var meget sporadisk.
Vi børn besøgte ham 5-6 gange om ugen – og havde vi ikke været der så ofte, ved jeg ikke, hvad der var sket.
Kort sagt så uværdigt for min far og hvor er det trist at hjemmeplejen ikke fungerer – om det er mangel på personale eller manglende omsorg fra dem ved jeg ikke.
Først i foråret 2026 erkendte visiteringen at han skulle på plejehjem. Efter lidt over 8 uger Svendebjerghave (hvor absolut intet skete – det var bare “opbevaring”) fik han plads på Strandmarkshave.
Her blev han mødt, set og plejet. Personalet er fantastisk alle hans behov blev opfyldt, selv de mindste små vaner, som han gerne ville bevare. Fx at han selv ville hælde mælk på hans havregryn om morgenen, så de ikke nåede at blive bløde.
Os pårørende blev der lyttet til og vi følte endelig at min far fik den omsorg og pleje, som han fortjente.
Han fik lidt over fem gode uger på Strandmarkshave inden han døde, hvilket vi er meget taknemlige over.
Formålet med dette læserbrev er at sætte fokus på at hjemmeplejen ikke fungerer og at Strandmarkshave
Plejecenter er en gave for beboerne. Her bliver beboerne og deres behov set.
Med venlig hilsen
Linda Borch
