.

De bør fejres nu på Rådhuset

UGENS KOMMENTAR af Niels Erik Madsen
Niels Erik Madsen

KOMMENTAR: Sidste tirsdag aften skrev Hvidovre Badminton Club historie, da de efter 20 år igen vandt DM-guld.

Finalen mod de seneste par års danske mestre, Vendsyssel, var en rutsjebane af følelser: Fra en drømmestart med sejre i begge mixeddoubler, over et dramatisk comeback fra Vendsyssel, til en afgørende sejr i damedoublen, der sikrede titlen. Det var badminton af højeste klasse og en aften i Frederiksberghallen, der vil blive husket i mange år, både af de trofaste tilskuere og os der måtte nøjes med en forrygende TV-transmission.

Denne sejr er en triumf for hele Hvidovre. Spillerne, trænerne og de frivillige har lagt utallige timer i hallen, og bestemt også formanden Carsten Werge, der tog over for nogle år siden, og har arbejdet utrætteligt for at få ”sin gamle klub” tilbage til højeste niveau.

Nu fortjener de alle at blive fejret. En sådan præstation bør hyldes ikke kun i badmintonhallerne, men også på rådhuset. Førhen var det en naturlig reaktion, at man fejrede en sådan lokal triumf på Hvidovre Rådhus. Om der er sket et skifte efter at hovedparten af vore byrådsmedlemmer ikke længere er ”indfødte”, skal vi lade være usagt. Men borgmesteren bør invitere holdet til en officiel hyldest, så vi sammen kan vise, at hele Hvidovre står bag, så vi alle kan medvirke til at fejre  denne historiske bedrift og give vores nye mestre og klubben den anerkendelse, de fortjener!nem

Del med:
© 2026 LokaMedia