.

HVOR BLEV VARMEFRIHEDEN AF?

Moderne renoveringer giver kolde fingre, skriver EN BEKYMRET BORGER:
Et godt indeklima handler om at dem der bor der, trives, skriver en BEKYMRET BORGER:

LÆSERDEBAT: Når de gamle boligafdelinger får den store tur med moderne energitiltag, mekanisk ventilation med varmegenvinding og nye isoleringslag, bliver det præsenteret som fremtidssikring, grøn omstilling og bedre indeklima.
Men spørger man rundt omkring i stuerne, er virkeligheden for mange en anden.

Resultatet af de kloge ingeniørers regneark er alt for ofte en stiv, centralstyret spændetrøje, hvor termostaterne nok kan drejes, men hvor radiatorerne forbliver lunkne, og temperaturen sjældent kryber over 22 grader. Logikken synes at være, at 22 grader er ”normalt”, og så må det være nok for alle.

Men mennesker er ikke gennemsnitlige regneark.

For en rask og rørig person kan 22 grader måske fungere fint i bevægelse. Men for mange ældre, gigtramte eller kronisk syge – dem, der sidder stille det meste af dagen – føles 22 grader i et moderne, højteknologisk ventilationsmiljø decideret koldt. Det er en trist ironi, at man i sit eget hjem skal sidde med uldtæpper over benene og kolde fingre, fordi en central styring har besluttet, at man ikke må få det varmere.

Hvorfor skal den personlige frihed til at vælge sin egen komfort fjernes i takt med, at boligerne moderniseres? De færreste forlanger at bo i en decideret sauna uden omtanke for miljøet. Men når boligerne i dag er udstyret med individuelle målere, hvor man betaler præcis for det, man bruger, burde den enkelte lejer da have fuld ret til at skrue op og betale for de ekstra grader.

Når den grønne omstilling og moderniseringen betyder, at vi mister den basale livskvalitet at kunne holde varmen, har teknikken sejret over mennesket. Det er på tide, at boligselskaber og beslutningstagere lytter til virkeligheden i stuerne – for et godt indeklima handler ikke kun om kWh-regnskaber, men om at dem, der bor her, rent faktisk trives.

Venlig hilsen
En bekymret borger

Del med: