LÆSERDEBAT: Jeg har været frivillig i Hvidovres foreningsliv i mere end 50 år, blandt andet som en af ildsjælene bag Cirkus Arcus. Uenighed og problemer hører med, men min erfaring er, at dialog og vilje til at finde løsninger som regel bringer os videre. Gennem årene har jeg oplevet, at både forvaltninger og politikere har været indstillet på at finde løsninger, når der opstod problemer.
Derfor er forløbet omkring Risbjerggaard Gruppen en ny og frustrerende oplevelse. I snart to år har vi forsøgt at få klare rammer for vores virke. Undervejs har vi mødt skiftende begrundelser for, hvorfor vi ikke kan godkendes som folkeoplysende forening.
Nye begrundelser – samme resultater
Først fik vi at vide, at kommunalfuldmagten forbød entré ved arrangementer i kommunale lokaler. Den forklaring blev senere trukket tilbage. Dernæst blev vores arbejde betegnet som kommercielt – en karakteristik, vi ikke kunne genkende, og som jeg oplevede som en mistænkeliggørelse af vores frivillige engagement. Den begrundelse hører vi heller ikke længere. I begge spørgsmål sendte Kultur- og Fritidsudvalget forvaltningens indstilling tilbage som utilstrækkeligt underbygget.
Siden har begrundelserne handlet om, at vi har flere forskellige aktiviteter, og at vores drift ikke er kontinuerlig. Vi har svaret med vores årsplan og dokumentation for løbende aktiviteter. Senest lyder forklaringen, at vi har flere aktiviteter for ikke-medlemmer end for medlemmer.
Det vil være sørgeligt, hvis vi som konsekvens f.eks. skal afholde fyraftenssang kun for medlemmer og dermed indirekte tvinge sangglade borgere i Hvidovre til at melde sig ind i foreningen for at kunne deltage. Vores formål er netop at få flere borgere engageret i fællesskaber – ikke at stille krav om medlemskab for at blive en del af dem.
Når den ene begrundelse efter den anden falder bort og bliver erstattet af en ny, må man spørge, om forvaltningen fra begyndelsen har haft et tilstrækkeligt klart og solidt grundlag for sin vurdering. Det giver anledning til alvorlig tvivl om kvaliteten af sagsbehandlingen.
Samtidig oplever vi, at vores medlemsfællesskab og demokratiske arbejde tillægges for lidt vægt. Debat, fælles planlægning og udvikling af aktiviteter er en væsentlig del af vores virke. Det er efter vores opfattelse folkeoplysning i praksis.
Frivilligheden fortjener politisk handling
Politikerne taler varmt om det frivillige foreningsliv, om hvor vigtigt det er for lokalsamfundet, demokratiet og fællesskabet, og om at frivillige skal have bedre vilkår og ikke bruge deres tid på unødigt bureaukrati.
Det er netop i sådanne situationer, at politikernes vilje til at bakke op om det frivillige foreningsliv skal vise sig. Vi forventer ikke særbehandling. Vi forventer, at politikerne tager ansvar for, at vores sag bliver vurderet ordentligt, og at forvaltningens håndtering af frivillige foreninger lever op til de politiske ambitioner om mindre bureaukrati og bedre vilkår for foreningslivet.
Det skal understreges, at vi ikke mener, at der er nogen bestemmelse i folkeoplysningsloven, som i sig selv forhindrer, at Risbjerggaard Gruppen kan godkendes som folkeoplysende forening.
Poul Møller
