.

LEJERE DØMMES FOR FUGTSKADER

– men overlades til at gætte på de fysiske love, skriver en BEBOER:
Lufter man ud når udendørsluftens fugtighed er høj, risikerer man kondens og i værste fald skimmelsvamp, skriver en Beboer.

LÆSERDEBAT: Når man bor til leje, er der en usynlig gæst, som sjældent står på nogen indflytningsliste: Termodynamikken.

Faktisk skal man ikke kigge længe på en helt almindelig luftfugtighedsmåler for at mærke, hvordan panikken hurtigt kan melde sig. For ifølge de gængse vedligeholdelsesreglementer i almennyttige og private boliger hviler der et tungt ansvar på lejerens skuldre: Man skal sørge for at lufte ud, holde indeklimaet sundt og holde fugt og skimmelsvamp væk – ellers risikerer man at hæfte for skaderne ved fraflytning.

Men her opstår det absurde systemiske paradoks.
Hvor lærer vi egentlig danskerne at mestre optimal udluftning? I folkeskolen? Næppe. Reglerne i vedligeholdelsesreglementerne kræver blot, at man lufter ud ”kort og kraftigt med gennemtræk et par gange om dagen”.

Men virkeligheden er en anden. Prøv du at lufte ud midt på dagen om sommeren, når udendørsluftens fugtighed ligger på over 60 %. Så trækker du jo bare mere fugt ind i stuen! Åbner du vinduerne på klem for at få lidt frisk luft, køler du murværket ned, så der opstår kondens og i værste fald skimmelsvamp – og så er det pludselig lejerens skyld, fordi man ikke greb termodynamikken rigtigt an.

De fleste gør jo bare som de bedst kan: De åbner et vindue på klem, lader terrassedøren stå åben i timevis på varme dage, eller glemmer det helt i en travl hverdag. At skyde skylden på lejere, når det går galt, er dybt urimeligt, når vi dybest set beder folk om at gætte sig frem til avancerede fysiske processer i bygninger, der ofte er opført uden moderne, mekanisk ventilation.

Hvis vi vil have færre boligtvister, færre uretfærdige fraflytningssager og et bedre indeklima for almindelige borgere, er vi nødt til at flytte fokus. Udlejere og boligforeninger kan ikke bare gemme sig bag generelle standardkrav i et reglement, mens lejerne efterlades til at agere amatør-meteorologer uden de rette forudsætninger.

Det er på tide, at vi taler højt om det: Indeklima i ældre boliger er ikke bare et spørgsmål om ”dovne lejere”, men om forældede rammer og et fuldstændig manglende oplysningsniveau.

Indtil da må vi andre nøjes med at sætte alarmer på telefonen og håbe, at vi rammer det præcise tidsrum på dagen, hvor vejret tillader os at lufte ud uden at fejle

En Beboer

Del med: