RONING: Siden april 1951 har det været muligt at ro i Hvidovre Havn, og lørdag formiddag markerede Hvidovre Roklub sit 75-års jubilæum.
I den anledning var viceborgmester Marie-Louise Jørgensen og formanden for Danmarks største roklub Dansk Studenters Roklub, Kasper Haagensen, til stede for at navngive klubbens to nye robåde.

Efter taler fra gæsterne samt klubbens egen formand Ulrik Larsen trodsede de mange fremmødte medlemmer blæsten og tog på vandet i et par timer.
Festlighederne fortsatte efterfølgende ved klubhuset, da roerne vendte tilbage fra vandet og fejrede jubilæet i det gode vejr.