NYHEDER: Byggeriet af den nye hal ved Risbjergskolen gik i gang kort før sommerferien, og det blev markeret med et ”første spadestik” i går torsdag den 13. august.
På sit møde den 25. marts 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen det konkrete byggeprojekt, der kommer til at bestå af en idrætshal opført i træ – med omklædningsfaciliteter, undervisningslokale og depotplads. Desuden vil der blive etableret til- og frakørsel og parkeringspladser.
Det er tanken, at Risbjergskolen skal bruge hallen i dagtimerne, og uden for skoletiden kan kommunale foreninger bruge den.
Hallen forventes at være færdigbygget oktober 2027, og den vil blive bygget af firmaet ASON i totalentreprise. BBParkitekter, ThingBrandt landskab og Vita Ingeniører er rådgivere.
red