NYHEDER: Hvidovre Kommune har med virkning fra 1. juni 2026 ændret praksis for ægteparboliger på kommunens plejehjem.
Ændringen skal sikre, at de ni eftertragtede parboliger på Krogstenshave og Søvangsgården kommer flere trængende borgere til gavn, og at ventetiden for nye par forkortes. Ifølge centerchefen er beslutningen truffet på baggrund af aktuelle ventelister og et ønske om en mere retfærdig fordeling af kommunens begrænsede ressourcer.
Hidtil har den raske ægtefælle kunnet blive boende i parboligen, hvis den plejekrævende ægtefælle døde først. Det har betydet, at flere af ægteparboligerne i dag bebos af enkeltpersoner, som ikke er visiteret til en plejebolig.
Redaktionen har forud for artiklen stillet en række spørgsmål til centerchef Tine Larting.
Hvilke konkrete data eller analyser ligger bag beslutningen om at ændre praksis for ægteparboliger på plejehjem?
– Vi har taget udgangspunkt i de aktuelle ventelister for at sikre, at de borgere, der har behov for en plejebolig, kan få tilbudt en. Der er for eksempel et par, der har stået på venteliste til en ægteparbolig i næsten to år, og som nu har udsigt til at kunne flytte ind sammen, forklarer centerchefen.
Praksis ændres
Centerchefen understreger, at den nye praksis ikke gælder ikke de ægtepar, der allerede bor i ægteparboliger. For nye par, der flytter ind, vil reglerne dog være, at den raske ægtefælle som udgangspunkt ikke kan blive boende i parboligen, hvis den plejekrævende ægtefælle går bort.
– Det er vigtigt at understrege, at den ændrede praksis ikke gælder for dem, der allerede nu bor i ægteparbolig, men vil gælde fremadrettet for nye par, der flytter ind i ægteparboliger, siger centerchefen.
Ifølge centerchefen hænger den nye praksis godt sammen med ældrelovens principper om selvbestemmelse, tryghed, værdighed og nærhed. Ændringerne skal sikre, at flere ægtepar i fremtiden får mulighed for at flytte sammen i en ægteparbolig.
– Den nye praksis betyder, at flere ægtepar i fremtiden vil få mulighed for at flytte sammen i en ægteparbolig, som sikrer tryghed, værdighed og nærhed. Det vurderer vi hænger godt sammen med ældrelovens principper – også om at ægtepar har mulighed for selvbestemmelse i forhold til at fortsætte med at bo under samme tag, når den ene får behov for pleje, siger Tine Larting.
Er det imod lejeloven?
Centerchefen afviser, at den nye praksis strider mod lejeloven. Der er ikke krav om, at den raske ægtefælle skal underskrive på forhånd, at de accepterer at flytte, hvis ægtefællen dør. Kommunen vil dog vejlede om, at der vil blive foretaget en ny vurdering af den efterlevende ægtefælles boligbehov, hvis den syge ægtefælle dør.
– Det vil være op til en konkret og individuel vurdering, om den efterlevende ægtefælle opfylder kravene til en plejebolig eller fx en ældre- og handicapbolig, forklarer centerchefen.
Tryghed og netværk sikres
Centerchefen erkender, at en flytning midt i en sorgproces kan være belastende, men understreger, at kommunen foretager individuelle vurderinger i hver enkelt sag.
– De efterlevende ægtefæller vil have vidt forskellige situationer, netværk osv., og derfor er det, vi foretager en individuel vurdering i situationen. Vi vil være opmærksomme på det i dialogen med borgeren i forhold til en flytning efter ægtefællens død, siger centerchefen.
Kommunen tilbyder blandt andet sorgsamtaler i Sundhedscentret og støtte fra en pårørendekoordinator til borgere, der står i en svær situation.
Hvad sker der, hvis den efterlevende afslår det første boligtilbud?
Hvis den efterlevende ægtefælle afslår det første boligtilbud, vil kommunen fortsat hjælpe med at finde en egnet bolig. Der er ingen fast tidsfrist for, hvornår der vil være en ledig bolig, der passer til borgeren.
– Det er kommunen, der hjælper med at tilbyde en egnet bolig, også selv om en borger afslår det første tilbud. Der er ikke som sådan en tidsfrist, siger centerchefen.
Flere plejeboliger på vej
Centerchefen oplyser, at kommunen arbejder på at udvide kapaciteten af plejeboliger i Hvidovre. Partierne bag budgetaftalen for 2026 har sat et mål om at etablere 75 nye plejehjemspladser frem mod 2035.
– Vi kommer til at lægge en plan om fx en udvidelse af et eller flere plejehjem, fx Strandmarkshave, et øget samarbejde med det selvejende plejehjem Søvangsgården, og byggeri af et nyt plejehjem. Vi er også åbne for at indarbejde plejehjemspladser i forbindelse med kommende byudvikling forskellige steder i byen, forklarer centerchefen.
Hvorfor blev Seniorrådet og borgere ikke inddraget i større grad?
Centerchefen oplyser, at Seniorrådet har været hørt forud for den politiske beslutning, i overensstemmelse med reglerne. Høringssvaret fremgår af sagen på Ældreudvalgets møde den 1. juni.
– Når vi ikke har hørt de borgere, der i dag bor i ægteparboliger, så er det, fordi de borgere ikke vil blive berørt af den nye praksis. Skulle de borgere ønske at få hjælp til en anden bolig, så er visitationen klar med råd og vejledning, slutter centerchefen.
red
