.

Del af den store bymidtefest: Aktuelle grønne emner på årets BIOfolkemøde

Det årlige BIOfolkemøde på Risbjerggaard løber af stablen på søndag
ØstMønBand: Jonas Wegner, i midten, er med sin dynamiske lead-vokal en sikker fortolker af repertoiret, som spænder fra Beach Boys og The Stones til Paul Simon og Coldplay.

ARRANGEMENT: Gæsterne kan ikke undgå et få øje på BIO folkemødet to steder: På græsplænen foran Risbjerggaard ved det hvide debattelt med boder. Desuden i Fælleshaven på bagsiden af Risbjerggaard med indgang gennem kulturhuset eller direkte fra Risbjerggaards Allé. Her er rundvisning og forklaring om havens mange urter.

Det er også i Fælleshaven der er boder og MILJØFOLKETS TALERSTOL. Fra talerstolen vil de forsamlede kunne høre korte og klare taler på 5 min. om folkemødets årstemaer: ”Grønne nabofælleskaber”, ”Det blå Hvidovre”, ”Vilde havevandringer”, ”Grønt Avedøre” og ”Bæredygtigt Byggeri”.

Hvis man selv har noget på hjertet er man også velkommen til at bestige MILJØFOLKETS TALERSTOL.

ØstMønBand – fra Møn til Hvidovre
ØstMønBand spiller på den store udendørs amfiscene foran Risbjerggaard kl. 15.45.

Bandet er et lokalt husorkester med rødder i legendariske Café Borre lige bag ved Møns Klint. ØstMønBand samler hver sommer et stort publikum om et gennemgående tema; den gode sang og melodi er i centrum!

red

Del med: